23948sdkhjf

Ny offshore-ordre til Siemens

Siemens skal levere vindmøller til offshore vindmølleparken Butendiek i Tyskland.
- Vi er glade for at fortsætte det gode samarbejde med Siemens om levering af vindmøller til havmølleparker. Samarbejdet startede med leveringen af 140 3.6-MW vindmøller til Greater Gabbard projektet, hvor installationen er i gang, siger Airtricity CEO Paul Dowling.

Andreas Nauen, CEO for Siemens Wind Power siger:

- Denne aftale viser, at det tyske offshore marked har bevæget sig fra testniveauet til nu at sætte kommercielle projekter i værk. Med mere end 90 vindmøller, som allerede er installeret offshore, har Siemens 3.6-MW vindmølle bevist, at den er velegnet til det barske miljø i Nordsøen.

Butendiek projektet er placeret 34 kilometer fra øen Sylt på 20 meters vanddybde.

- Butendiek projektet har nogle af de bedste forhold blandt tyske offshore projekter, siger Martin Huss, Project Director og General Manager på Butendiek Offshore Windpark GmbH & Co. KG., som er projektvirksomheden for vindmølleparken. Airtricity overtog Butendiek projektet fra den offentligt grundlagte entreprenør, OSB Butendiek, i 2007.

Tyskland har gode rammeforhold for installation og drift af offshore vindmølleparker. Den tyske regering har sat sig som mål at have 25.000 MW offshore vindenergi installeret i 2030. Vindmølleparken Butendiek vil modtage et afregningsbeløb på 15 cent per kWh, og systemoperatøren har til gengæld forpligtet sig til at slutte vindmølleparken til elnettet til den planlagte tid.

Kilde: Siemens - http://www.siemens.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125