23948sdkhjf

Stansomatic hædret af Billund Kommune

I 2014 var det Zebicon, i 2015 var det Brians Renovation og i 2016 er det Stansomatic i Billund, der modtager prisen som årets sociale virksomhed i Billund Kommune.

Den sociale virksomhedspris Rødder & Vinger er stiftet af beskæftigelsesudvalget i Billund Kommune og blev overrakt til Stansomatic af formand for udvalget, Gitte Ottosen, tirsdag den 29. november.

Det skete ved en sammenkomst i firmaet, hvor de fleste af virksomhedens 70 ansatte var samlet med ledelsen til prisoverrækkelsen.  

- Stansomatic er en virksomhed i udvikling og en virksomhed, der har medarbejdere med stort kompetenceniveau, men det er også en virksomhed, der udviser et stort socialt ansvar. Det gælder over for egne medarbejdere, men også i forhold til jobsøgende kontanthjælpsmodtagere, fleksjobbere, voksenlærlinge og flygtninge. Dermed er virksomheden, med godt 70 ansatte, en meget værdifuld medspiller i beskæftigelsesindsatsen i Billund Kommune og en meget værdig modtager af prisen Rødder & Vinger 2016, siger Gitte Ottosen.

Stansomatic har tilbudt mange praktikforløb og ansat ledige i løntilskud, og i mange tilfælde har det resulteret i ordinær eller fleksjobansættelse i virksomheden.

Virksomheden har særligt udmærket sig ved at rumme personer med psykiske lidelser.

- Jeg tror, vi har haft 16 personer igennem forløb herude, og senest har vi i forbindelse med behovet for job til syriske flygtninge haft Yaser i praktik og han er nu fastansat 22 timer. At det lykkedes er i høj grad medarbejderne og fabrikschef Finn Jensen samt administrationschef Anni Thranes skyld, sagde direktør Søren Bahnsen.

Og Finn Jensen fortsatte rosen til medarbejderne, men også til jobcentret i Billund Kommune.

- Når mennesker får ros og anerkendelse, kan de meget, og det gør mig glad i låget, når det lykkes. Det gør det takket være jer medarbejdere. Det er jer, som sørger for, at alle føler sig velkommen ombord her hos os. Samtidig vil jeg også takket jobcentret for det gode samarbejde med dem. Det er rigtig godt, at det er de samme medarbejdere, vi møder i virksomheden, lød det fra Finn Jensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078