23948sdkhjf

Lyncertificering til Ingemann Maskinfabrik

Efter fusionen med LH Maskinfabrik er hele koncernen på blot tre uger blevet ISO 9001-certificeret.
De to underleverandører offentliggjorde i slutningen af september, at man ville fusionere. LH Maskinfabrik var i forvejen certificeret efter ISO 9001, og nu er også Ingemann Maskinfabrik kommet med på vognen.

- Ingemann er blevet nycertificeret på basis af den certifcering, vi havde hos LH Maskinfabrik i forvejen. Men Ingemann har arbejdet meget efter de samme systemer i forvejen, og derfor kunne vi gøre det så hurtigt, fortæller Lars Hjulmann, CEO for det fusionerede selskab.

Udover den danske fabrik er også virksomhedens fabrik i Litauen certificeret efter ISO 9001

- Vores nationale og internationale kunder lægger stor vægt på, at vi er ISO-certificerede, hvilket nu er tilfældet. Endvidere passer det perfekt ind i vor strategi om at være totalleverandør til metalindustrien, med vægt på kvalitet, leveringspræcision samt konkurrencedygtige priser. Sidst men ikke mindst har det betydning med hensyn til vore udviklings- og rådgivningsopgaver, forklarer Lars Hjulmann.

ISO 9001 certifikatet er et kvalitetsledelsessystem, som skaber overblik over virksomhedens arbejds- og forretningsgange.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095