23948sdkhjf

Vestas taber terræn i Kina

I løbet af få år vil kinesiske vindmølleproducenter sætte sig på en endnu større del af hjemmemarkedet til skade for blandt andet Vestas.
Allerede nu mærker Vestas den stigende konkurrence i Kina. I 2006 havde den danske vindmøllegigant en markedsandel i Kina på 28 %, men denne faldt med 11 % i 2007. Samtidig øgede kinesiske producenter deres markedsandel til 57 %. Det viser en rapport udgivet af konsulenthuset BTM Consult, og ifølge forfatterne vil de kinesiske producenter vokse kraftigt på hjemmemarkedet i de kommende år. Det skriver Berlingske Business.

- Jeg gætter på, at de kinesiske mølleproducenter nemt kommer op på en markedsandel på 60 til 70 % i Kina i løbet af nogle år. Vores undersøgelse viser, at der er en kolossal dynamik i den kinesiske vindmølleindustri. Vi har opdaget langt flere kinesiske aktører, end der var kendte for bare et halvt år siden. Det underbygger, at kinesiske firmaer langt hen ad vejen selv vil klare det her, udtaler direktør Birger T. Madsen fra BTM Consult til Berlingske Business.

Problemet for Vestas er, at de kinesiske producenter støttes af den kinesiske regering, som satser hårdt på at opbygge en stærk kinesisk vindmølleindustri. Derudover producerer de kinesiske producenter møllerne billigere end udenlandske leverandører som Vestas og Gamesa. Forfatterne til rapporten forudser derfor, at det bliver en hård kamp for de vestlige producenter i Kina i de kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156