23948sdkhjf

Bodycote snyder omsætningsfald

Nye projekter kompenserede for et omsætningsfald i flere brancher sidste år
Pilen pegede både op og ned sidste år hos Bodycote Varmebehandling. Energi- og landbrugsbrancherne trak ned, men nedgangen blev kompenseret af nye projekter og en stigende eksport til Nordtyskland. Det fortæller senior general manager hos Bodycote Varmebehandling, Jesper Rasmussen.

Udviklingen ses også i Bodycotes nyeste regnskab for 2015, hvor indtjeningen var status quo med en lille pil op i forhold til 2014.

En vigtig årsag til udviklingen er, at Varmebehandlerens kunder er spredt både geografisk og i mange forskellige brancher.

- V har også haft held til at komme ind i nogle store projekter, som har trukket op, mens vi mærkede nedgang inden for energi og en afmatning i landbrugssektoren henover 2015. Underleverandørerne har været påvirket, og som en direkte konsekvens har vi fået mindre samhandel, uddyber Jesper Rasmussen.

Sløj start på 2016 vendt til optur
Nye projekter kan være en kunde, der udvikler en ny maskine, hvor metalkomponenter skal varmebehandles. I takt med produktionen af disse nye maskiner bliver forøget, får Bodycote mere at lave.

- I år har det både været eksisterende og nye kunder, der har haft disse projekter, siger Jesper Rasmussen.

Det nuværende regnskabsår startede sløjt og lå under 2015-niveauet. Men i løbet af marts, april og maj er aktiviteten vokset og ligger nu på samme niveau. Energibranchen har ramt bunden og mærker nu en stigende tendens.

Stort potentiale i Nordtyskland
Samtidig giver et nyt koncept, der er udviklet i samarbejde med en nordtysk kunde, og har hovedfokus på distribution, en stigende eksport. Konceptet betyder, at fra Hamborg og nordpå i Tyskland kan Bodycote hente og levere på tre dage.

- Vi har en relativt lille markedsandel i Nordtyskland, og det betyder også, at det er her, at der er et stort potentiale. Både i forhold til at vinde markedsandele og ikke mindst et marked i en god gænge, siger Jesper Rasmussen.

Bodycote har 70 medarbejdere og cirka 20 procent af omsætningen kommer Sydsverige og Nordtyskland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063