23948sdkhjf

Promecon skal betale millionerstatning til konkurrent

Landsretten vurderede, at Promecon handlede ulovligt, da man snuppede en norsk kunde fra Dansk Svejse Teknik.
Sagen startede tilbage i 2005, da Dansk Svejse Teknik skulle bygge en række rørsystemer til den norske offshorevirksomhed Kanfa. Dansk Svejse Teknik ville gerne have Promecon med som underleverandør og henvendte sig derfor til virksomheden. For at hindre, at Promecon skulle tage kunden, indarbejdede man en kundeklausul, som Promecon senere brød, da man fik en henvendelse fra Kanfa. Det skriver JydskeVestkysten.

- Vi havde meget store forventninger til samarbejdet med Kanfa, men siden har vi ikke vundet flere udbud for dem. Om det har med den her sag at gøre eller ej, det ved jeg ikke, men i bund og grund tror jeg ikke, at en million dækker vores tab, udtaler ejer af Dansk Svejse Teknik, Jens Pedersen, til JydskeVestkysten.

Tidligere er sagen blevet prøvet i byretten, hvor Promecon fik medhold, idet kundeklausulen blev kendt ulovlig. Men nu har Dansk Svejse Teknik altså fået medhold i landsretten. Promecons direktør Søren Kristensen har ikke ønsket at udtale sig om dommen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078