23948sdkhjf

Sonne A/S udvider ejerkredsen

Det østjyske ingeniørhus er i kraftig vækst og udvider nu ejerkredsen for yderligere at styrke de tekniske og salgsmæssige kompetencer.
Claus Funder indtræder som COO, chief operating officer, med ansvar for den daglige ledelse. Jesper Rasmussen indtræder samtidig som CSO, chief sales officer, med ansvar for salg og marketing. Kenneth Barslund, CEO, siger:

- Vi har de seneste år oplevet en rivende udvikling. Med Claus og Jesper ombord står vi fantastisk godt rustet til at fortsætte denne ekspansion. Markedet efterspørger i stigende grad de kompetencer vi kan tilbyde, og Claus og Jesper vil være garanter for, at vi fortsat stiller med det bedste hold, når vi løser opgaver for kunderne.

- Claus Funder er en i branchen højt respekteret projektleder og engineering manager, med en baggrund som leder af store projekter worldwide, primært inden for mejeri- og vindmøllebranchen. Med sit store overblik og erfaring styrker han vores forretning både på ledelsesniveauet og på det faglige.

- Jesper Rasmussen har gennem en flot salgskarriere i den rådgivende ingeniørbranche opbygget et enormt netværk og høj troværdighed i branchen. Det gør ham til den perfekte CSO og et vigtigt led i vores fødekæde.

Sonne leverer ingeniørydelser til en bred vifte af dansk erhvervsliv, blandt andet inden for medico, vind, plast og procesindustri. Virksomheden arbejder med fire overordnede forretningsområder: automation, engineering, equipment og validering.

Sonnes kraftige ekspansion ses ikke kun på antallet af medarbejdere. Det går også stærkt med etableringen af nye kontorer. Ud over hovedkontoret i Silkeborg har virksomheden nu kontorer i Kolding og Thisted. Derudover er der nye kontorer på vej i Esbjerg, Aalborg og Odense, og en filial på Sjælland er i støbeskeen.

Med den aktuelle udvidelse af Sonnes ejerkreds kommer der nu et endnu stærkere fokus på både vækst og kvalitet.

- Når vi bliver bedt om at løse en opgave, lægger vi stor vægt på at sammensætte det rigtige hold med præcis den erfaring og kompetence, der kræves. Det handler om kvalitet, og det er efter min mening årsagen til den vækst, vi oplever. Det er helt afgørende for os at kunne levere kvalitet, og med Claus og Jesper på holdet sikrer vi både kvalitet og vækst fremover, siger Kenneth Barslund.

Med den aktuelle udvidelse består ejerkredsen nu af fire personer. Ud over Claus Funder og Jesper Rasmussen er det CEO Kenneth Barslund og grundlægger og CTO Jens Mortensen. Sonne er etableret i 2008 og løser opgaver for en lang række danske og internationale virksomheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063