23948sdkhjf

Produktnyhed: VEM eksplosionsbeskyttede motorer for frekvensregulering

Ex motorer med forhøjet sikkerhed ”e” for drift med frekvensomformer, er det økonomiske alternativ til tryksikre motorer. R. Frimodt Pedersen a/s præsenterer dem på Automatik 08
I eksplosionstruede områder, hvor der kan forekomme eksplosionsfarlig atmosfære, eller hvor der findes brændbart støv, kræves der anvendelse af elektriske driftsmidler, specielt for Ex klassificerede områder.

Ex motorer med forhøjet sikkerhed ”e” byder på en både sikkerhedsmæssig og økonomisk optimal løsning for drift i zone 1 og 2 områder (gruppe II, kategori 2 og 3).VEM motorerne er certificerede for denne driftsform iht. EU bekendtgørelse 94/9/EG (ATEX).

Frekvensomformere anvendes i et stadig større omfang også i zone 1, fx i den kemiske industri, for at opnå en energiøkonomisk regulering af omdrejningstallet. Hidtil har det krævet en samlet godkendelse og prøveattest for den konkrete motor og omformer, og da kun gældende for et begrænset arbejdsområde.

Dette har været en dyr og meget lidt fleksibel fremgangsmåde, som i stedet for Ex ”e” motoren i næsten alle tilfælde har ført til anvendelse af den meget dyrere tryksikre motor Ex ”d” eller ”de”.

For at udnytte de energirigtige fordele ved frekvensregulering også i eksplosionstruede områder, har prøveanstalten PTB i Braunschweig udviklet en forenklet afprøvning og certificering af Ex ”e” motorer. Dermed falder den omkostningstunge parvise afprøvning af motor og omformer væk.

Den nye afprøvning og udstedelse af typeattest indeholder for den enkelte motortype de maksimalt tilladte værdier for moment i forhold til frekvens, angivelse af strøm etc. samt de data, som omformeren skal opfylde. For at undgå for høj temperaturstigning i motoren, er denne beskyttet gennem de fastlagte og krævede indstillinger af omformeren samt ved termisk viklingsbeskyttelse, som skal tilsluttes en Ex godkendt udløser med mærkning iht. Ex II (2) G.

Grænseværdierne der er angivet på motorens typeskilt samt i typeattesten, skal ubetinget overholdes, og der må kun anvendes omformere, der overholder de angivne data.

Den nye serie byder på mange fordele udover de økonomiske, blandt andet varens større tilgængelighed og lavere vægt. VEM motors har forberedt sin serie Ex motorer K 11 R fra byggestørrelse 71 til 250 4-polede i den nye udførelse. Effekterne 4,6 til 14,7 kW er allerede certificerede ved PTB i Braunschweig, og de øvrige effekter 20 til 55 kW og 0,37 til 3,6 kW vil være klar til levering i løbet af andet halvår 2008.

VEM motors repræsenteres i Danmark af R. Frimodt Pedersen a/s, som man kan møde på Automatik 2008 i Brøndby fra 2. til 4. september – Stand B-1100.

Kilde: R. Frimodt Pedersen a/s - http://www.frimodt-p.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078