23948sdkhjf

Storstilet dansk industripark tager form i Kina

Efter planen skal B2B Link China huse 50 danske virksomheder i en ny industripark i Xuancheng i Kina.
Til formålet har virksomheden købt en 122.000 kvadratmeter stor grund i den kinesiske by, og allerede nu står de to første fabrikshaller klar. I 2012 er det planen, at dette tal skal øges til 14, og at i alt 50 danske virksomheder skal have produktion i området. Indtil videre har virksomheden investeret 15 mio. kr. i området, men dette tal skal efter planen stige til 55 mio. kr. Det skriver Børsen.

- Vi oplever i øjeblikket, at virksomheder inden for den mere simple produktion flytter ind i landet, men vi er de første danskere i dette område, udtaler Claus Tolstrup, der gik ind i projektet for et halvt år siden, til Børsen.

Og det er netop den simple produktion, B2B Link China satser på. Specielt inden for emner som plastik, metal og gummi kan der være fordele at hente ved at flytte produktionen til Kina. Virksomhedens første lejere er allerede flyttet ind i fabrikshallerne i Xuancheng. Det er Tommerup-virksomheden Borring Plast og Svendborg-virksomheden Scangrip, der er i gang med at starte produktion.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08