23948sdkhjf

Multicheck i britisk samarbejde

Horsens-virksomheden har indgået et nyt samarbejde med engelske Linx.
Multicheck er udpeget som ny dansk og norsk leverandør af udstyr fra Linx, som er en britisk koncern, der leverer globale løsninger til print og mærkning på produkter og emballage - både, laserprint, thermoprint og inkjet.

Linx kan printe på stort set alle typer produkter. Lige fra flasker, kasser og dåser til farmaceutiske produkter, kabler, elektriske komponenter og autodele. Men også print til fødevareindustrier, som kød, mejeriprodukter samt fisk og skaldyr.

Printet bruges hvor der er behov for at anvende produktidentifikation, varenumre, dato, stregkoder eller andre koder på produkterne.

- Udstyret fra Linx passer perfekt ind i vores udvalg af kvalitetsprodukter, fortæller administrerende direktør i Multicheck, Lars Kramer.

I hovedkvarteret i St. Ives i England, ser Linx da også store muligheder for de danske kunder, i det nye samarbejde med Horsens-virksomheden.

- Multichecks store erfaring og høje serviceniveau vil sikre danske kunder maksimal fordel med vores udstyr, vurderer commercial director hos Linx, Chris Pick.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125