23948sdkhjf

Vand skærer i virksomhedernes ventetid

Firmaet AquaCut, som vandstråleskærer i op til såvel 100 mm tykt aluminium som 60 mm tykt rustfri stål, har også succes med at skære i leveringstiden.
Der er så mange ting, man kan, når bare der er vand – er ikke blot omkvædet i en uskyldig sang fra firserne, men et udsagn der på alle måder holder vand for et relativt ungt firma, som ikke blot skærer i vor tids hårdeste materialer, men også i selve tiden.

Firmaet AquaCut i Spentrup ved Randers, der, som navnet afslører, er specialister i vandstråleskæring af blandt andet rustfri stål, har på blot syv måneder vundet flot fodfæste i det midt- og østjyske område. Naturligvis i kraft af industritekniker Kristian Gehlert og maskinarbejder Jakob Christiansens mange års erfaringer med området, opbygget hver for sig og fælles, idet de kender hinanden særdeles godt fra mange års samarbejde i Grundfos, men også, og ikke mindst, i kraft af det faktum, at AquaCut skærer i leveringstiden.

Hos IK Trading ApS, som bygger maskiner til kloakrenovering, er de ikke i tvivl om AquaCuts evner til at skære i både produkt og tid.

- I forbindelse med udviklingen af vore produkter opstår der ofte behov for delemner i form af eksempelvis rondeller eller beslag til renoveringsmaskiner og manifolder til vore traktorer, og samtlige de opgaver, som vi har bedt AquaCut løse, er passeret flot gennem vores strenge kvalitetskontrol, fortæller direktør Jørgen Kristensen, der fortsætter:

– Og frem for alt er leveringstiden helt i top. I en virksomhed som vores betyder det meget, at manglende stumper ikke sætter produktionen i stå. Og der har AquaCut betydet tidsbesparelser på op til 60 %.

AquaCut benytter sig af to forskellige former for vandstråleskæring. Den rene vandstråleskæring, som, med et tryk på cirka 4000 bar, sender 3,8 liter rent vand pr. minut gennem dysehoveder på blot 0,1 millimeter, med en kraft der skærer igennem alle former for bløde materialer, og den såkaldte abrasive vandstråleskæring, som gør det muligt at skære i eksempelvis 100 mm tykt aluminium og 60 mm tykt rustfri stål.

– I den abrasive vandstråleskæring tilføres processen op til 500 gram sand per minut., som gør det muligt at skære i alle hårde materialer, med hærdet glas som stort set eneste undtagelse, fortæller Jacob Christiansen.

Kilde: AquaCut

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078