23948sdkhjf

Faldende overskud hos Migatronic

Den nordjyske svejsefabrik fremlagde torsdag regnskab for første kvartal, og det viser stigende omsætning og faldende overskud.
Omsætningen i koncernen steg til 113,6 mio. kr. fra 109,5 mio. kr. i første kvartal 2007. Resultat af primær drift blev 6,9 mio. kr. mod 8,0 mio. kr. i samme periode 2007, og koncernresultat før skat faldt fra 7,9 mio. kr. til 4,9 mio. Resultatet er negativt påvirket af urealiserede tab på aktier og valutakursreguleringer med i alt ca. 1,8 mio. kr.

- Koncernen har i perioden fortsat det høje aktivitetsniveau, der gjorde sig gældende i 2007. Omsætningen lever op til forventningerne, og den begyndende stagnation i industrien har dermed endnu ikke været mærkbar for Migatronic. Virksomheden er dog som andre industrier konjunkturfølsom, selv om virkningerne af konjunkturudsving oftest rammer svejsebranchen med en vis forskydning i forhold til mange andre industrier, skriver Migatronic i sin kvartalsrapport.

Det får virksomhedens ledelse til at fastholde forventningerne tlil 2008 som helhed. Her regner man stadig med en omsætning i størrelsesordenen 450-460 mio. kr., svarende til en vækst på ca. 10 % i forhold til 2007. Resultatforventningerne er fortsat et koncernresultat før skat i størrelsesordenen 16–19 mio. kr.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109