23948sdkhjf

Energibesparelser i centrum på dansk kølemesse

Danske Køledage løber af stabelen i denne uge i Odense Congress Center, og i år vil store dele af messen dreje sig om energibesparelser.
Køling af især fødevarer fra produktion til forbruger udgør en stor post på det samlede energiforbrug. Alene i større supermarkeder sluger køle- og fryseanlæg op mod halvdelen af det samlede energiforbrug. Men selv om det med ny teknologi er lykkedes næsten at halvere energiforbruget til disse formål gennem de seneste 15 år, er der stadig meget at hente.

Derfor kommer energi og miljø til at spille en stor rolle, når kølefolk fra ind- og udland samles til dette års Danske Køledage i Odense den 13. og 14. marts 2008. Danske Køledage byder på en brancheudstilling, hvor mere end 50 udstillere præsenterer den nyeste teknologi på området. Og i tilgift tilbydes der over de to dage mere end 20 tekniske foredrag og workshops, hvor kølefolk og deres kunder kan få opdateret og udbygget deres viden.

- Jeg kan nok ikke garantere, at man efter besøg på Danske Køledage 2008 vil vide alt om køleteknik og den danske kølebranche. Men for nye i branchen og for større kunder er det en fantastisk platform at starte på, og for gamle ”kendinge” er det stedet, hvor man kan blive opdateret om relevant lovgivning, seneste nyt om kølemidler, nye produkter, forskning og ikke mindst få holdt netværket ved lige, fortæller Danske Køledages direktør Arne Jakobsen.

Den danske kølebranche omfatter op mod 500 virksomheder med en samlet omsætning på ca. 20 mia. kroner, hvoraf en betydelig del går til eksport.

Udstilling og foredrag
Konceptet for Danske Køledage 2008 bygger videre på de senere års traditioner og omfatter således også en stor udstilling med deltagelse af 51 udstillere, der er leverandører til kølebranchen.

I tilknytning til udstillingen vil der være firmapræsentationer af nogle udstillere. Danske Køledage er bygget op omkring en faglig konference med i alt 22 foredrag, hvor der torsdag den 13. marts er tre parallelle spor for henholdsvis rådgivere, installatører og forskere. Sidstnævnte foregår på engelsk.

Fredag formiddag tilbydes et ”short course” med fokus på pumper og sekundærsiden af køleanlæg, mens der samtidigt tilbydes temamøder om formiddagen om henholdsvis kølemidler og om ventilation og køling. Sidst på formiddagen indledes tilsvarende temamøder om energi og særlige køleanvendelser, fx. køling af serverrum om, hvordan man skaber meget lave temperaturer.

Danske Køledage har tidligere år samlet op mod 1.500 deltagere.

Kilde: Danske Køledage

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125