23948sdkhjf

Flest kræfttilfælde hos skibsværfter

De danske skibsværfter får en lidet flatterende førsteplads, når det gælder antallet af kræfttilfælde, der kan kædes sammen med jobbet.
Ifølge Fyens Stiftstidende blev der i perioden 2004-2006 registreret 374 kræfttilfælde, der kunne kædes sammen med den sygdomsramtes erhverv. Af disse var 62 af de ramte ansat på skibsværfter, og dermed får denne erhvervsgruppe en suveræn førsteplads.

Hos brancheorganisationen Danske Maritime hæfter man sig ved, at mange af kræfttilfældene kan kædes sammen med fortidige arbejdsmetoder, som i dag er udfaset. Der henvises især til arbejdet med asbest, som blev brugt til at isolere skibene med.

- Så det kan forhåbentlig ikke kobles sammen med arbejdsmiljøet på værfterne i dag, udtaler administrerende direktør for Danske Maritime, Thorkild Christensen, til Fyens Stiftstidende.

Seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, Johnni Hansen, pointerer dog, at der stadig er risici ved arbejdet på skibsværfterne – blandt andet ved svejse- og slibeopgaver, der frigiver krom og nikkel, der kan være kræftfremkaldende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125