23948sdkhjf

Europæisk stålindustri vil straffe kinesiske producenter

De kinesiske stålproducenter producerer så meget stål, at den europæiske parablyorganisation Eurofer nu beskylder dem for at dumpe priserne.
I de seneste år har den kinesiske stålindustri mangedoblet produktionen, og det har ført til, at udbuddet af stål i Kina nu er langt højere end behovet. Det rammer europæiske stålproducenter, som har svært ved at følge med de kinesiske priser, og derfor vil stålindustriens interesseorganisation Eurofer nu have EU til at indføre en straftold på 40 % på kinesisk stål. Og hos EU er man for øjeblikket i gang med at se nærmere på problemet. Det skriver Børsen.

- Vi har signaleret til kineserne for et år siden, at dette er et potentielt problem, udtaler Peter Power, talsmand for EU’s handelskommissær Peter Mandelson, til Børsen.

Iagttagere vurderer dog, at det kan blive svært for den europæiske stålbranche at få indført straftolden, selv om 230.000 arbejdspladser er på spil hos stålvirksomhederne. For samtidig arbejder ca. 7 mio. europæere for stålafhængige virksomheder, som vil blive hårdt ramt, hvis prisen stiger på kinesisk stål.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14