23948sdkhjf

Amerikanere tror på omstridt Vestas-mølle

I Europa kæmper Vestas med gearkasserne i virksomhedens offshore-satsning – V90 3,0 MW-møllen, men i USA regner man ikke med, at møllen vil give problemer i fremtidige projekter.
Det amerikanske energiselskab Bluewater Wind holder fast i Vestas som den foretrukne leverandør til en kæmpe havmøllepark ud for Delaware. Amerikanerne forventer, at de problemer Vestas har med gearene i de omstridte 3 MW-møller for længst vil være løst, inden konstruktionen af parken begynder i 2011. Det skriver Børsen.

Talsmand for Bluewater Wind, Jim Lanard, åbner dog muligheden for, at der kan skrives kontrakt med andre leverandører, hvis Vestas ikke får styr på problemerne.

I Europa har gearkasseproblemerne blandt andet sat havmøllerparker i Barrow og Horns Rev i stå, og udover at bruge mange penge på reparationer, har Vestas p.t. stoppet for salget af de store 3,0 MW-møller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235