23948sdkhjf

Råvarekommentar: Kobber viser stærke takter

Kobber har i de seneste to måneder været blandt metalkompleksets stærkeste performere. Priser over 8.000 dollars er ikke længere et særsyn, og udviklingen sker ikke uden grund.
Lagrene er i kritisk lavt territorium, købsinteressen er stærk, og det kinesiske marked tordner fortsat op med en vækstrate i årets første seks måneder på 27 %. Desuden har udbuddet mere end vanskeligt ved at følge med forventningerne.

Ind og ud af balance
Det står efterhånden soleklart, at mineselskaberne ligger en imponerende optimisme for dagen, når det gælder vurdering af fremtidige produktionsresultater. Optimisme, der i de seneste fem år har medført, at den faktiske produktion har ligget væsentlig under de forventninger, der blev luftet i fjerde kvartal i det foregående år.

I det sidste halve årti har produktionsforventningerne skudt fra 140.000 til 1.080.000 tons over, hvad det faktisk er lykkedes selskaberne at grave af jorden. Situationen er ikke meget anderledes i år på trods af, at den umiddelbare risiko for produktionsudfald pga. arbejdsnedlæggelser er reduceret.

Færre strejker i vente
Færre af de store mineselskaber skal til forhandlingsbordet med fagforeningerne end tilfældet har været i de seneste år. Vejret, skuffende malmkvalitet, flaskehalse og stigende omkostninger spøger imidlertid fortsat.

I 2006 var forventningerne skudt godt 860.000 tons over målet. I indeværende år kan vi forvente, at fejlmarginen er reduceret, men venter, at udbudet fortsat vil skuffe med knap 690.000 tons, hvilket svarer til ca. 4 % af den globale efterspørgsel. Viser denne profeti sig sand, trækker det yderligere veksler på den stramme balance, der kendetegner kobbermarkedet.

Markedet har ikke meget at stå imod med, og balancen kan hurtigt tippe fra et forventet marginalt overskud i 2007, der vokser i 2008, til røde tal.

Kilde: Jyske Bank - http://www.jyskebank.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11