23948sdkhjf

Fornem robotpris til AVN Automation

AVN Automation A/S i Silkeborg har modtaget en fornem robotpris fra en af verdens største robotproducenter DENSO Robotics i Japan. Prisen, ”Best Dealer Award”, er opnået i stærk konkurrence med forhandlere af DENSO-robotter i store industrilande som Tyskland og Frankrig.
Prisen blev givet for antal solgte enheder til det danske marked fra marts 2006 til april 2007. Prisen er samtidig en bekræftelse på, hvor stor en automatisering der foregår i Danmark for øjeblikket i stedet for outsourcing af produktion.

DENSO-robotter anvendes blandt andet til applikationer som samling, pick and place, palletering og depalletering, pakning, maskinbetjening, inspektion og testhåndtering.

Det meget store program af 4-, 5- og 6-aksede robotter har gjort DENSO til markedsleder. Robotter fra DENSO har en løftekapacitet fra 2,5 til 20 kg, en cyklustid ned til 0,29 sek. samt en gentagelsesnøjagtighed på +/- 0,02mm.

Kilde: AVN Automation A/S - http://www.avn.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078