23948sdkhjf

Årsmøde i MADE

I dag er der årsmøde i MADE. Her vil bl.a. en ny pris blive præsenteret - Alexander Foss´ MADE Award.
For et lille år siden blev forskningssamarbejdet MADE - Manufacturing Academy of Denmark - etableret, da virksomheder, universiteter og teknologiske institutter skød et utraditionelt samarbejde i gang. Målet var at skabe nye eksportvarer og produktionsarbejdspladser i Danmark.

Siden er interessen fra både virksomhedsledere og forskere steget markant. I dag er antallet af konkrete samarbejdsprojekter fordoblet, og på MADE’s årsmøde vil en række af projekterne blive præsenteret for deltagerne.

Årsmødet får blandt andet besøg af professor Henrik I. Christensen fra Georgia Tech, som fortæller om, hvordan erhvervslivet og universiteterne samarbejder i USA om at opbygge stærke amerikanske produktionsvirksomheder.

Fra Tyskland kommer Senior Director Ralf Lehman fra det største europæiske softwarefirma SAP og fortæller, hvordan den tyske industri har sat stærkt fokus på digitalisering. Og DI’s adm. direktør Karsten Dybvad taler om de grænser, MADE flytter for de danske produktionsvirksomheder.

Man vil også kunne se en drone i arbejde, og drikkevarerne i pauserne bliver serveret af en helt ny dansk produceret robot fra en af de lovende iværksættervirksomheder i MADE.

På årsmødet vil en ny pris, Alexander Foss´ MADE Award, blive præsenteret. Prisen vil blive uddelt en gang om året til en ph.d. studerende og forsker, som får mulighed for at rejse til udlandet og blive inspireret til det videre samarbejdet med virksomhederne i MADE.

Årsmødet finder sted på Teknologisk Institut i Tåstrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081