23948sdkhjf

Klinkby Maskinfabrik konkurs

Den vestjyske producent af hydraulikcylindre er blevet erklæret konkurs ved Skifteretten i Holstebro.
Siden 2009 har Klinkby Maskinfabrik kæmpet med underskud og frem til og med regnskabsåret 2013 tabt mere end 65 mio. kr. I 2013 endte underskuddet efter skat på 9,0 mio. kr., og ved regnskabsårets udgang var selskabets egenkapital på -32,6 mio. kr.

Klinkby Maskinfabrik skriver i regnskabet for 2013, at det var planen at reetablere egenkapitalen gennem egen indtjening, og dermed var der ingen planer om indskud af ny kapital. For at skabe balance på bundlinjen skar man i 2013 blandt andet i medarbejderstaben og lavede en del omstruktureringer i selskabets ledelse.

Alligevel endte det altså med en konkurs for Klinkby Maskinfabrik. Dekretet blev afsagt i Skifteretten i Holstebro den 25.september efter begæring modtaget samme dag.

Kurator Kristian Dalsgaard fra Smith Knudsen Advokatfirma oplyser til Metal Supply, at han har modtaget henvendelser fra flere mulige købere, og at man nu er ved at udrede, hvilke muligheder der er for at videreføre aktiviteterne.

Klinkby Maskinfabrik blev grundlagt i 1963 og havde udover fabrikken i Klinkby ved Lemvig også produktionsfaciliteter i Rumænien. Hovedekspertisen lå inden for udvikling og produktion af hydrauliske cylindre, men derudover havde man også en del spåntagende bearbejdning. I 2010 blev virksomheden overtaget af et norsk holdingselskab.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063