23948sdkhjf

ISO-certificering til Johs. Møllers Maskinfabrik

Endnu en certificering er kommet i hus hos den sønderjyske virksomhed - nemlig ISO 9001.
- Vi har længe arbejdet efter principperne og kører lean-produktion, men nu bliver det hele samlet op i henhold til principperne, hvilket vil styrke vores konkurrenceevne markant, skriver Johs. Møllers Maskinfabrik i en pressemeddelelse.

Samtidig med ISO 9001-certificeringen er Johs. Møllers Maskinfabrik også blevet certificeret efter DS/EN ISO 3834-II Exc. 4 svejsekvalitetsstandard og DS/En 1090-1-a3, så man nu kan deklarere bærende konstruktionskomponenter af stål og aluminium.

- Dette sker som et led i den iværksatte vækststrategi, hvor vi ønsker at fastholde og udbygge vores position på underleverandørmarkedet, men ikke mindst opdyrke nye forretningsområder inden for for eksempel offshore-industrien, skriver Johs. Møllers Maskinfabrik.

Derudover skal certificeringerne bruges i forbindelse med en langsigtet strategisk satsning på det norske marked, hvor virksomheden i år har fået de første større ordrer til blandt andet offshore-branchen.

- Certificeringerne gør, at vi nu kan imødekomme krav om CE-mærkning af varerne på selv allerhøjeste niveau. Ligeledes er det kun en formsag at imødekomme NORSOK-kravene inden for offshore-branchen, lyder det.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096