23948sdkhjf

KS Gruppen fylder rundt

Den 1. maj kan Aalborg-virksomheden KS Gruppen A/S fejre 50 års fødselsdag.
Tilbage i 1964 opkøbte Anders Svensk Jessen virksomheden Klemm Service, som dengang havde til huse i Jyllandsgade i Aalborg.

Virksomheden levede på det tidspunkt primært af lokale kunder, men det nye ejerskab betød også vækst, og efterhånden kom industri- og byggevirksomheder fra hele landet med i kundekartoteket.

Vokseværk
Lokalerne i Jyllandsgade blev dog efterhånden for trange, og i 1971 købte man et tidligere autoværksted på Hjulmagervej, hvor man kunne etablere eget smedeværksted og et væsentligt større lager af handelsvarer. Samtidig skiftede virksomheden navn til KS Transportmateriel Aalborg ApS, og varesortimentet blev udvidet med blandt andet rørpostanlæg, pallereoler, skæreplader og kuffertvogne til banegårde og lufthavne.

I de efterfølgende år fortsatte væksten, og i 1989 var den gal med pladsen igen. Derfor opførte man et helt nyt domicil med administration, lager og produktion på Troensevej 20 i Aalborg Øst, hvor virksomheden i dag stadig har til huse.

I 1997 etableredes datterselskabet KS Airport Service ApS, som beskæftigede sig med salg af bagagevogne til lufthavne, og der leveres i de følgende år adskillige tusinde vogne til lufthavne i blandt andet Saudi Arabien, Vietnam, Indonesien, USA, Rusland, Mexico, Holland, Norge, Sverige og selvfølgelig Danmark.

Nye medejere og generationsskifte
Anders Svensk Jessen havde stået i spidsen for virksomheden i næsten 40 år, da man i 2003 fik firmaets hovedleverandør gennem mere end 30 år, den tyske virksomhed Blickle Räder+Rollen GmbH, med i ejerkredsen. Tre år senere, i 2006, blev et egentligt generationsskifte en realitet, da sønnen Claus overtog ansvaret. Samtidig blev virksomhedens navn ændret til KS Gruppen A/S.

Som et sidste skud på stammen overtog KS Gruppen A/S i december 2013 Aalborg-firmaet Rota-Dan A/S, som over vinteren er flyttet til firmaets domicil på Troensevej i Aalborg Øst. Overtagelsen har betydet, at KS Gruppen A/S i dag er en af landets største udbydere af løsninger indenfor forretningsområderne Industri- og apparathjul, Internt transportmateriel, Ergonomi og indretning.

Den runde dag vil blive markedet med en reception hos KS Gruppen A/S efter sommerferien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078