23948sdkhjf

Travl start på 2014 hos Orskov Yard

De første måneder af 2014 byder på to større ordrer og tre ISO-certificeringer hos det nordjyske værft.
Lige nu arbejder Orskov Yard på en større ombygning af skibet Polar Nattoralik, som blev bygget på det tidligere Ørskov Christensens Stålskibsværft i 2000. Det skriver Skips-revyen.

Skibet skal udvides med 18 meter og konverteres fra en traditionel rejetrawler til at kunne håndtere et bredere udvalg af fisk. Det indebærer blandt andet udskiftning af det nuværende freon-baserede kølesystem ombord med et ammoniak- og kuldioxid-baseret.

Udover Orskov deltager blandt andet Nicon Industries, Johnson Controls, Victor, Norisol, Scanel og Carsoe i ombygningen, der skal være færdig i april.

Ny ombygning i februar
Næste opgave for Orskov Yard venter til februar, hvor det seismiske fartøj WG Columbus kommer til Frederikshavn for at få gennemført en ombygning af fremdriftssystemet. Det skal konverteres fra et azimuth thruster-system til et konventionelt diesel-elektrisk system.

Ombygningen inkluderer også installationen af et behandlingssystem til ballastvand samt forstærkning af skibets stålkonstruktion, så det kan klassificeres efter SPS (Special Purpose Ship). Ombygningen ventes færdig til maj.

Sideløbende med de to renoveringer er Orskov Yard i gang med at blive certificeret efter hele tre ISO-standarder; 9001, 14001 og 18001. Alle tre forventes at være i hus i løbet af første kvartal.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079