23948sdkhjf

Semco tager hul på stor rig-ordre

I de kommende måneder skal Esbjerg-virksomheden opgradere boreriggen John Shaw for 200 mio. kr.
Boreriggen John Shaw ankom til Esbjerg natten til tirsdag. Den er 85 meter lang, 64 meter bred og 110 meter høj, og der er tale om en stor semi-submersible borerig, som er designet til at arbejde på store dybder.

- I løbet af de sidste par år har vi set et stigende behov for reparation og opgradering af ældre rigge, som vi er specialiserede i. John Shaw alene har en ordreværdi på ca. 200 mio. kr. Ordren er en af de største enkeltordrer for Semco Maritime, og den største type rig, som det er muligt at tage ind i Esbjerg, siger senior vice president Hans Peter Jørgensen.

Han er leder for Semcos Rig Project-division, som også har faciliteter i Norge og Skotland, hvor man kan tage projekter helt op til 500 mio. kr. ind. I Esbjerg har Semco forberedt sig på modtagelsen af John Shaw – blandt andet med opbygningen af et adgangstårn samt præfabrikation af moduler og andet udstyr til renoveringen.

De kommende 70-80 dage vil der blive arbejdet i døgndrift på riggen, og i alt vil ca. 400 arbejdere blive involveret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078