23948sdkhjf

Schow sælger Vestas-aktier for millioner

Schow & Co. har solgt Vestas-aktier for i alt 612 millioner kroner.
Schouw & Co. har i perioden fra den 29. november til og med den 27. december 2013 afhændet koncernens samlede beholdning af aktier i Vestas Wind Systems A/S, bestående af 4.000.000 stk. aktier svarende til et kontant netto provenu på 612 mio. kr. Dermed har koncernen styrket sine muligheder for at investere i fortsat vækst, ligesom provenuet naturligt vil indgå i vurderingen af koncernens samlede kapitalstruktur, oplyses i en selskabsmeddelelse.

Beholdningen af aktier i den danske vindmøllekoncern var en ikke-strategisk aktiepost, da medejerskabet udelukkende var historisk betinget. Schouw & Co. blev investor i det daværende Micon i 1994 og i 1997 var Schouw & Co. en af initiativtagerne til fusionen mellem Micon og det dengang børsnoterede Nordtank Energy Group, som skabte NEG Micon. I årene herefter reducerede Schouw & Co. gradvist ejerandelen til 25%. I 2004 blev NEG Micon en del af Vestas, og ved den sammenlægning fik Schouw & Co. en ejerandel på 5% i den samlede virksomhed.

Engagementet i vindmølleindustrien har gennem årene været af stor betydning for Schouw & Co. Den samlede investering i vindmølleindustrien har udgjort 815 mio. kr., og den har givet et afkast på i alt 1.785 mio. kr. svarende til en årlig forrentning (IRR) på 27%. Investeringen har været en betydelig faktor i opbygningen af det nuværende Schouw & Co., hvor provenu fra salg af aktier har været anvendt til finansiering af andre investeringer som eksempelvis købet af BioMar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078