23948sdkhjf

Stålkommentar: Europæiske værker varsler prisstigninger

De europæiske stålmarkeder ser ud til at få en vis fremgang i 2014 – blandt andet takket være øget efterspørgsel fra byggesektoren.
Kina producerede 2,14 mio. tons råstål per dag i løbet af de første uger i november, en stigning på 0,9 procent i forhold til oktober. Samtidig samarbejder Kinas ministerium for jord og aktiver nu med den centrale regering i dens stræben efter at udjævne væksten indenfor fem erhverv, som bedømmes at trækkes med overkapacitet, ved ikke længere at godkende arealtildeling til nye industriprojekter indenfor stål, cement, aluminium, glas og skibsbygning.

- Når det gælder bilindustrien, så planlægger den kinesiske minister for industri og informationsteknologi at konsolidere den kinesiske bilindustri yderligere. 48 mindre producenter risikerer lukning indenfor to år, hvis de ikke opfylder de minimumskrav, som stilles, rapporterer Steel Business Briefing (SBB). Det kommer dog ikke til at påvirke væksten på det kinesiske marked, som forventes at forblive stærk.

- General Motors vurdering er, at der vil blive produceret over 30 mio. biler i 2020 mod 19 mio. i 2012. Kina var i november Volvos største marked indenfor personbiler, og fra december starter deres fabrik i Chengdu op med leverancer af S60L. Ifølge ”Dagens Industri” vil disse kunne sælges 25 procent billigere end de biler, som Volvo importerede fra Belgien.

Stålværker i energikamp
En vis fremgang vil kunne mærkes på de europæiske stålmarkeder næste år. Dette takket være væksten i eurozonen med øget efterspørgsel fra centrale sektorer, herunder byggesektoren, som forventes at stige med 1 til 2 procent efter at være faldet 5 procent i år. Dette forudsat at kreditmulighederne ikke forringes. Vurderingen foretages af Fitch Ratings i starten af december. SBB henviser også til ”Markit”, som i sin PMI for eurozonen noterer sig de højeste vækstrater i 2½ år for produktionsindustrien og den højeste sats, om end beskeden, siden juni 2011.

- Samtidig fortsætter Eurofer, de europæiske stålproducenters lobbyorganisation, sin kamp med EU-kommissionen vedrørende energi- og klimapolitikken.

- Generaldirektør Gordon Moffat henviser til en rapport fra ”Centre for European Policy Studies” (CEPS), som viser, at de akkumulerede, administrative omkostninger allerede i dag udgør en meget stor andel af ”operating profit” for EU´s stålproducenter - op imod 30 procent i de ”normale”, gode år og endnu mere under krisen i 2009-2011. Forskellen i prisen på energi i Europa og dets konkurrenter er uholdbar, men det virker som om, der gøres meget lidt eller intet for at finde en løsning.

- Energitunge industrier forlader allerede Europa, siger Moffat, som citeres af SBB forud for et møde med EU-kommissionens næstformand, Antonio Tajani, omkring stålbranchens konkurrenceevne.

Stålværkerne hæver priserne
Antallet af nyregistrerede personbiler i EU steg i oktober sammenlignet med samme periode sidste år. Det er første gang siden 2011, at det er sket to måneder i træk, beretter European Automobile Manufacturers´Accociation (ACEA). SBB konstaterer, at der er store forskelle mellem de forskellige bilmarkeder de sidste 10 måneder. I Spanien er antallet steget med 1,1 procent, i Storbritannien med 10,4 procent, mens salget af personbiler i Tyskland, Frankrig og Italien endnu ikke har indhentet det fald, der har været, og stadig ligger på minus. I Rusland øger stålproducenten Severstal sine leverancer til det, de kalder deres lokale, internationale mærker, Renault, Nissan og Skoda, hvor Severstal i 2013 regner med at levere 44 procent af stålbehovet, sammenlignet med 33 procent i 2012. Severstal nævner også en solid vækst i andre brancher i Rusland, som byggeindustrien, olie og gas samt energisektoren, rapporterer SBB.

- Stålværkerne oplever en øget efterspørgsel og varsler prisstigninger måned for måned. MEPS vurderer i sin prognose i slutningen af november, at priserne på flade produkter stiger med 20-25 euro fra december til januar og fortsætter væksten i samme tempo i februar 2014

Kilde: Tibnor - http://www.tibnor.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079