23948sdkhjf

Dantherm nedskriver forventninger

De tre første kvartaler af 2013 endte stort set på samme niveau som året før hos Skive-virksomheden.
Dantherm realiserede i de første tre kvartaler af 2013 en omsætning på 356 mio. kr., hvilket er på niveau med samme periode af 2012.

Driftsresultatet (EBIT) blev et overskud på 2,0 mio. kr. mod 2,9 mio. kr. i de første ni måneder af 2012. Administrerende direktør Torben Duer udtaler:

- Med ordrebeholdningen til fjerde kvartal ser vi betydeligt højere aktivitet resten af året, således at både omsætning og driftsindtjening i 2013 forventes at blive bedre end i 2012. De første tre kvartaler blev svagere end forventet som følge af lavere salg inden for HVAC forretningsområdet mobil varme og køl, der havde højt salg i 2012, og udskydelse af Telecom netværksoperatørprojekter i både Europa og Kina.

Dantherm forventer i 2013 en omsætning på 500 mio. kr. og et driftsresultat på 5-10 mio. kr., hvilket er en nedskrivning i forhold til de tidligere forventninger om en omsætning på 525-550 mio. kr. og et driftsresultat på 15-20 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094