23948sdkhjf

Hør om fremtidende arbejdskraft og produktionsoptimering

Lærlinge som fremtidens arbejdskraft og produktionsoptimering er på dagsordenen på en event arrangeret af Aarhus Tech og Stålakademiet

Eventen på Aarhus Tech er for virksomheder, der arbejder med metalforarbejdning. Bag arrangementet, som finder sted tirsdag 30. april kl. 14.30, står lærlingekonsulent Jens Bodelsen fra Aarhus Tech og daglig leder Henning Dam fra Stålakademiet.

Aarhus Tech melder i øvrigt om fremgang af elever og har lige nu 19 industriteknikelever på grundforløb 2.

- Ud over indlæg af videncentret DAMRC, som kommer og fortæller om konkrete måder at forbedre produktionen på, deltager Knorr-Bremse (tidligere DSB-enhed), som vil fortælle om det gode lærlingeliv. Vi har også afsat lidt tid til at vise vores maskinpark frem her på skolen, oplyser Jens Bodelsen og fremhæver, at arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på mail: jebo@aarhustech.dk

Den anden vært er Stålakademiet, som har til formål at udbrede kendskabet til de seks uddannelser: industritekniker, værktøjsmager, støberitekniker, smed, skibsmontør og automatiktekniker.

- Vi har et lille, men godt program, som vi forventer kan inspirere virksomhederne til at sætte yderligere fokus på den gode arbejdsplads og produktionsoptimering, siger Henning Dam.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126