23948sdkhjf

Inventarproducent skal betale millioner til bortvist direktør

En tidligere direktør i virksomheden Expedit A/S, der nu går under navnet Wanzl Nordic, har krav på 5,2 mio. kr. fra sin forhenværende arbejdsgiver. 

Det har Retten i Randers slået fast, skriver Randers Amtsavis.

I februar 2022 blev han beskyldt for at tilbageholde oplysninger fra bestyrelsen og for at videregive falske oplysninger til bestyrelsen, hvilket endte i en bortvisning. Det var dog uberettiget ifølge domstolen.

Striden mellem Hadsten-firmaet og den forhenværende direktør går på, hvorvidt direktøren oplyste det tyske moderselskab om virksomhedens likvide problemer i tide. Expedit endte med et underskud på knap 21 mio. kr. i 2021.

De 5,2 mio. kr. indebærer kompensation for manglende fratrædelsesgodtgørelse, løn og bonus i forbindelse med bortvisningen. 

Dommen kan ankes frem til 8. februar.

Expedit skiftede navn til Wanzl Nordic i 2023 og producerer inventar og indretningsløsninger.

Se nøgletal for:
Læs mere om: inventar
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.843