23948sdkhjf

Dall Energy indgår partnerskab med kedelproducent

Teknologi-virksomheden Dall Energy har netop indgået en licensaftale med den franske producent af højtrykskedler Stein Energy Boilers (AIT-Stein).

Det nye partnerskab skal hjælpe med at konsolidere og styrke Dall Energys position på det franske marked, hvor virksomhedens biomasse-gasificeringsteknologi er i høj kurs. 

Samtidig skal aftalen være med til at placere begge virksomheder på forkanten af den grønne omstilling af energi og varme i Frankrig.

- Vi tror, at innovation er det, der vil lette den grønne energiomstilling i Frankrig. Med denne teknologi-licensaftale kan vi tilbyde franske virksomheder adgang til nogle af de nyeste og mest bæredygtige energiløsninger på markedet – når som helst og hvor som helst. Vi er meget stolte af det, siger Raoul Garcia, salgsdirektør hos AIT-Stein. 

Franske højtrykskedler

Dall Energy har i de seneste år mærket en markant efterspørgsel på sin teknologi på det franske marked. Nu skal distributions- og licensaftalen med AIT-Stein skubbe yderligere på. 

- Vi er glade for denne aftale med AIT-Stein, og vi kan ikke vente med at komme i gang. AIT-Stein og Dall Energy supplerer hinanden godt; vi tilføjer vores gasificeringsteknologi til AIT-Steins produktsortiment, og vi drager fordel af deres lokale tilstedeværelse og netværk, siger Dall Energys CEO, Jens Dall Bentzen.

Jean-Luc Conchou, CEO for AIT-Stein, er begejstret for at kunne anvende Dall Energys teknologi i sine kedler. 

- Vi er begejstrede over at være blevet valgt af Dall Energy til at promovere deres unikke og patenterede teknologi. Vi er specialiserede i højtrykskedler, og de leverer brændselsfleksible, miljøvenlige og energieffektive ovne. Sammen mener vi, at vi tilbyder den bedste samlede løsning på markedet, siger Jean-Luc Conchou.

Støtte til grøn omstilling

Frankrig er i gang med en omfattende og nødvendig omstilling fra brugen af naturgas til både fjernvarme, energi og fremstilling. 

Derfor er der et stort behov for bæredygtige og alternative teknologier til at hjælpe omstillingen på vej. 

Hos Eiffel Essentiel, der sidste år investerede kraftigt i netop Dall Energy, tror investeringsdirekør Thibault Vanpeene på, at aftalen vil gøre noget godt for både Dall Energy og Frankrig. 

- Vores mission er investere i grønne tech-løsninger, som driver den grønne energiomstilling. Dall Energys gasificeringsteknologi er superrelevant i den forbindelse. Denne aftale vil gøre deres teknologi endnu mere tilgængelig, og vi tror, at det vil være med til at gavne Frankrigs grønne omstilling enormt, siger Thibault Vanpeene.

Franske behandlings- og fremstillingsvirksomheder som Clairefontaine og franske kommuner som Rouen og Amiens er blandt dem, der allerede har investeret i anlæg fra Dall Energy. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094