Mandag forklarede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) baggrunden for, at regeringen nu vil indføre en bestemmelse, der kan straffe koranafbrændinger foran udenlandske ambassader. Tom Little/Reuters

Danmark handler for milliarder af kroner hvert år med de muslimske lande, der lige nu udtrykker dyb vrede som følge af sagen om koranafbrændingerne.

OIC - Den Islamiske Samarbejdsorganisation - har opfordret til at overveje "enhver nødvendig beslutning eller handling", som landene måtte anse passende i relationen til Danmark.

Det kan, lyder det fra OIC, inkludere økonomiske tiltag.

Derfor er der også økonomiske interesser på spil, når regeringen forsøger at dæmpe den aktuelle krise med en ny bestemmelse, der skal straffe fremtidige afbrændinger.

Den samlede eksportindtægt fra eksempelvis et land som Saudi-Arabien beløb sig i hele 2022 til 12,5 milliarder kroner. For Tyrkiet var tallet knap 21 milliarder.

Begge er lande, der har været særdeles vokale i deres kritik af Danmark.

Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank, påpeger, at det var cirka seks procent af den samlede danske eksport i 2022, som var til de 57 medlemmer af OIC, svarende til 117,5 milliarder kroner.

Den aktuelle krise bekymrer erhvervslivet, vurderer han.

- Eksporten er et stort kludetæppe af varer og tjenester, og det er verdenshandlen jo også.

- Så den her slags situationer er ikke så ligetil, fordi det hele hænger sammen. På den måde kan man ikke sætte to streger under, hvad det præcis betyder. Men det trækker den forkerte vej.

I Dansk Industri siger underdirektør Peter Thagesen, at han de sidste par dage har fået flere medlemshenvendelser, som mest går på sikkerhedssituationen samt Danmarks omdømme i de muslimske lande.

Han finder dog - trods den skarpe fordømmelse af koranafbrændingerne - en smule ro i den resolution, som OIC kom med mandag. For her ser han "let forsonlige toner" om det faktum, at den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har rakt ud.

- Så lige nu er vi relativt optimistiske. Men tingene kan jo hurtigt eskalere igen.

Han bider mærke i, at OIC i deres erklæring ikke opfordrer til boykot af danske produkter.

Flere lande har til gengæld haft de danske ambassadører til samtale.

Netop ambassadørerne har de senere år haft en stadig større opgave med erhvervsfremme, siger Helle Malmvig, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) med fokus på international politik i Mellemøsten.

Politik og erhverv er tæt knyttet i den del af verden, forklarer hun.

- Det er forbundet. Dermed mener jeg ikke, at kontrakter bliver opsagt i morgen eller ikke indgået. Men det at få adgang, møder og det, de danske ambassader laver for at fremme erhverv i den del af verden, bliver gjort sværere.

- Hele vores diplomatiske tilstedeværelse er bare blevet mere og mere gearet til primært at hjælpe med erhvervsfremme.

- I virkeligheden er vi aldrig helt kommet over Muhammedkrisen. Det omdømme, Danmark fik i den forbindelse, samtidig med at mange følger med i vores debat om at sende flygtninge hjem ved lov, er med til at gøre, at Danmark måske ikke har det bedste ry.

Hun vil ikke spå om, hvilke tanker regeringen gør sig om handelssituationen.

Her bør man spørge politikerne selv, siger Malmvig. Men hun tror dog, at erhvervsinteresserne spiller en rolle i, at regeringen nu agter at forhindre koranafbrændingerne med en ny bestemmelse.

Det er ikke helt urealistisk at forestille sig en form for boykot af danske varer, mener Las Olsen.

- Det har vi set før i sådan nogle situationer. Det kan være en bekymring.

- Hvis man sælger noget, der er kendt for at være dansk, og Danmark er upopulær i nogle lande, er det ikke fordelagtigt.

- Så det er en del af den samlede ligning, uden at det skal overgøres, siger Las Olsen.

/ritzau/