23948sdkhjf

Dansk Metal: Nyt forsvarsforlig skal skabe arbejdspladser i Produktionsdanmark

Et bredt flertal af Folketinget indgik sent i aftes et 10-årigt forsvarsforlig. Det åbner muligheder for at sikre nye danske arbejdspladser i Produktionsdanmark

- Politikerne har valgt at sende en ordentlig pengesæk til Forsvaret, og det forpligter naturligvis. I Dansk Metal ser vi nu frem til, at forsvarsforliget kan være med til både at styrke Danmarks sikkerhed og sikre nye danske arbejdspladser i Produktionsdanmark, hvor mange af vores medlemmer har deres daglige gang i økosystemet omkring Forsvaret, forsvarsindustrien og de danske værfter, siger Dansk Metals EU-chef Johan Moesgaard Andersen.

Forliget er et rammeforlig, som skal følges op af delaftaler senere i forligsperioden. Partierne i forliget peger selv på, at man vil følge anbefalingerne fra det maritime partnerskab, hvor Dansk Metal sidder med om bordet. Det møder opbakning fra Dansk Metal:

- I Dansk Metal ser vi gode muligheder for, at forsvarsforliget kan bidrage til at sende nye maritime ordrer på danske hænder. Forsvaret kommer til at få brug for en hel del skibe i løbet af de kommende år, og dem er der rigtig gode muligheder for at bygge i Danmark. Vi opfordrer derfor politikerne til hurtigt at trække i arbejdstøjet igen og lægge en detaljeret plan for de kommende anskaffelser, så sikkerhed og gode danske arbejdspladser kan gå hånd i hånd, siger Johan Moesgaard Andersen.

Tiårig aftale tilføjer Forsvaret milliarder

Ti partier har onsdag indgået en tiårig rammeaftale for Forsvaret.

Forligsparterne skal først senere forhandle om, hvordan pengene konkret skal bruges, men de er foreløbigt enige om:

  • Den samlede økonomiske ramme er 143 milliarder kroner over de næste ti år. Det betyder, at Danmark fra 2030 lever op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.
  • 20 procent af forsvarsmidlerne skal bruges på nyt materiel.
  • Der nedsættes et ekspertudvalg, som skal analysere og præsentere anbefalinger til, hvordan Forsvaret skal drives effektivt.
  • Værnepligten skal forlænges, og den skal styrkes med flere værnepligtige. Desuden skal der være mere ligestilling i værnepligtsmodellen.
  • Der afsættes cirka 27 milliarder kroner over de næste 10 år til at styrke Forsvarets materiel, bygninger, it og personel for at rette op på en række udfordringer i driften.
  • Danmark i højere grad skal leve op til de krav, som Nato og allierede har. Det vil sige, at bidraget til Natos målsætninger, byrdedeling og indsatser skal styrkes.
  • Danmark skal spille en aktiv rolle i samarbejdet om sikkerhed og forsvar i EU herunder EU's militære missioner og operationer.
  • Det danske cyberforsvar og cybersikkerheden skal styrkes.

Kilde: Forsvarsministeriet. /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078