23948sdkhjf

Global mejerigigant har købt ind i Danmark

Q-Interline, der i Tølløse producerer analyseudstyr til fødevareindustrien, har landet en ordre fra en af verdens største mejerikoncerner.

Det oplyser Q-Interline i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at kunden har testet Q-Interlines analyseinstrument DairyQuant GO i fem måneder - og at der nu er indgået en aftale om levering af flere instrumenter til mejerier i Frankrig og Belgien. 

Q-Interline afslører ikke navnet på kunden, men fortæller, at mejerikoncernen producerer mejeriprodukter og plantebaserede drikkevarer til det globale marked, er til stede i 120 lande og har en årlig omsætning på langt over 100 mia. kr.

Ifølge Q-Interline-direktør Martin R. Henriksen udgør ordren fra mejerigiganten endnu et "proof-of-product" fra allerhøjeste internationale niveau for den danske ingeniørvirksomhed.

- Vi har igen bevist vores relevans i den globale mejeribranche med denne milepælsordre. Udover de mange mejerier og fødevarevirksomheder, der allerede bruger vores teknologi, har en af verdens største spillere på foodtech-markedet nu efter en længere testperiode valgt at investere i vores analyseløsning til at sikre produktkvaliteten, optimere produktionen og mindske spild af ressourcer.

-  Vi er kommet igennem nåleøjet og ind i en international koncern med et kæmpepotentiale for mersalg på tværs af adskillige lande og viser samtidigt vores investorer, at vores teknologi er attraktiv hos selv de største og mest kræsne spillere på verdensmarkedet, siger han i en kommentar til ordren.

Kunden har testet DairyQuant GO-analyseinstrumentet på deres produktionssites i Belgien, Frankrig og USA siden januar i år.

Kunden skal i første omgang bruge analyseinstrumentet til at analysere indholdet og kvaliteten af deres plantebaserede drikke, hvilket DairyQuant GO ifølge Martin R. Henriksen er særdeles velegnet til, fordi den er udviklet med henblik på at løse en række udfordringer, som mejerierne har med den traditionelle måleteknologi.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093