23948sdkhjf

Vestas et skridt tættere på storordre

En kæmpe vindmøllepark i Kenya er nu tæt på at få grønt lys.
Det såkaldte Lake Turkana Wind Power-projekt har været under opsejling i Kenya siden 2009, og nu er projektet ifølge Berlingske Tidende kommet et afgørende skridt videre.

Den Afrikanske Udviklingsbank har nemlig besluttet at bevilge 870 mio. kr. til etableringen af vindmølleparken, der bliver på samlet 300 MW.

- Det er en utrolig god nyhed, at Den Afrikanske Udviklingsbank nu har besluttet at skyde penge i vindmølleprojektet, som bliver et flagskib i Kenya med symbolsk værdi for hele Afrika, siger udviklingsminister Christian Friis Bach til Berlingske Tidende.

Hos Vestas har man ingen kommentarer til ordren, før den bliver ubetinget og endelig. Vindmølleproducenten underskrev i 2012 en betinget ordre vedrørende projektet, og ifølge Christian Friis Bach forventes de sidste låne- og garantiaftaler at falde på plads i løbet af maj.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141