23948sdkhjf

Eksplosion hos Vorskla Steel i Frederiksværk

En produktionshal blev i går totalskadet efter en eksplosion på Elektrostålværket i Frederiksværk, der i dag ejes af Vorskla Steel.
Mindre eksplosioner er ikke noget særsyn på smelteværker, men gårsdagens eksplosion hos Vorskla Steel i Frederiksværk var så kraftig, at produktionshallens tag, porte og sidevægge blev blæst ud og hallen fuldstændig raseret. Det skriver Frederiksborg Amtsavis.

- Det var en uheldig kombination af noget vådt, nærmest svampeagtigt skrot, der blev trykket ned i smelten og skabte eksplosionen. Der er ikke noget usædvanligt i, at der sker en eksplosion, men denne gang var eksplosionen ekstra kraftig, udtaler teknisk direktør Flemming Thomsen til Frederiksborg Amtsavis.

Først var der rygter om, at der var tale om en bombe, men det afviser Flemming Thomsen. Ingen medarbejdere kom til skade ved eksplosionen, idet det er sædvane, at ingen befinder sig i nærheden, når skrot sænkes ned i smelten. Til gengæld er produktionen indstillet indtil onsdag efter påske.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078