23948sdkhjf
Del siden
Annonce

R&D’s softwarekompetencer anvendes med succes i vindindustrien

Kundetilpasset HMI, SCADA & operatørpaneler til drift og overvågning af vindmølleindustriens testbænke er en vigtig parameter for stabil drift.

R&D’s stærke softwarekompetencer danner nu grundlag for flere idriftsatte komplekse systemer, hvor brugervenligheden er i fokus.

R&D har opbygget en stor erfaring med udvikling, opbygning, installation og drift af komplicerede testbænke til vindmølleindustrien. Som en del af den udvikling har R&D udbygget kompetencepaletten - herunder er el- og software-kompetencerne styrket væsentligt og udviklingen fortsætter.

Væsentlig betydning for systemløsninger ”Vi oplever en stor efterspørgsel efter vores kompetencer på el og softwareområdet, hvor vi i dag har 13 medarbejdere på software og syv medarbejdere på el med bred erfaring,” siger El & Software Manager Allan Mogensen fra R&D. ”Det har en væsentlig betydning for udviklingen af vores systemløsninger, at vi i dag har så stærke, interne el & software kompetencer. Disse kompetencer bliver sat i spil fra starten af et projekt, hvilket giver en mere helstøbt løsning allerede i design- og konceptfasen af projekterne. Det gør sig ikke mindst gældende på den store HALT-testbænk, som netop nu bygges for LORC.”

HMI og SCADA til komplekse systemer Et væsentligt element i en sikker drift af de solgte systemløsninger til vindindustrien er brugervenlige og kundetilpassede operatørpaneler til den daglige drift og overvågning af eksempelvis en testbænk.

”Vi valgte for godt halvandet år siden at udvikle en C#-applikation til HMI /SCADA. Det giver den store fordel, at vi i dag ikke møder nogen begrænsninger i forhold til indholdet i de kundetilpassede operatørpaneler,” fortæller Allan Mogensen. ”Vi kan tage alt det med, som vi ønsker, og som er relevante for kunden, da det bagvedliggende system ikke er en fastlåst værktøjskasse. Vi kan samtidig væsentligt bedre bevare overblikket i komplekse systemer.” Vektorbaseret grafik Som en del af HMI /SCADA på alle testbænke findes et systemoverblik, hvor alle værdier vises live. Grafikken er vektor-baseret, så der kan zoomes ud og ind, mens brugerfladen bevarer sit udseende. Hermed kan visninger skaleres næsten uden tab af information.

HMI til Rain Erosion Tester Med udgangspunkt i den udviklede C#-applikation har R&D’s softwarefolk eksempelvis udviklet et HMI tilpasset den egenudviklede Rain Erosion Tester til test af erosion på forkanten af vindmøllevinger. Her indgår et kamera, som tager billeder af de tre emner (skiftende rotorpositioner). Kameraet kommunikerer tæt sammen med maskinstyringen, som er lavet på en Beckhoff PLC platfom. En detalje på denne løsning er også, at enhver analog indgang eller udgang kan trækkes (drag and drop) over på en graf, og dermed følges på HMI’en.

Gode anvendelsesmuligheder i mange brancher ”Vores ekspertise inden for softwareudvikling er bred, og kan anvendes på mange udviklingsopgaver i industrien. Vi udvikler primært PLC software på Beckhoff platformen, men anvender også Siemens PLC’er. Vi har desuden erfaring med Allen Bradley, B&R og andre fabrikater,” siger Allan Mogensen. ”Med vores brede erfaring og store systemkendskab har vi rigtig gode forudsætninger for at udvikle kundetilpassede løsninger i mange brancher. Det gælder både samlede løsninger eller når kunden har behov for en HMI eller PLC programmør.”

R&D Test Systems
Sigma 3
8382 Hinnerup
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37844179

Send til en kollega

0.048