23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Carl Stahl A/S er fortsat Falcks foretrukne leverandør af løftegrej, wireteknik og bjergningsudstyr

Carl Stahl A/S har været leverandør af løftegrej og bjergningsudstyr til Falck siden 2012, og aftalen er netop fornyet endnu engang. Ifølge begge parter skyldes det lange samarbejde at virksomhederne i høj grad kan relatere sig til hinandens værdisæt

I mere end et århundrede har det været Falcks opgave at hjælpe mennesker i nød samt sikre deres tryghed i hverdagen. Deres 15.000 medarbejdere i Danmark arbejder døgnet rundt på at komme nødstedte til undsætning, at rehabilitere mennesker efter sygdom samt forebygge og afværge ulykker - alt med ønsket om fortsat at støtte op om samt bidrage til udviklingen af vores velfærdssamfund.

Falck rykker hurtigt og kompetent ud samt træder hjælpende til, når der er behov for det, og indimellem står de i situationer, hvor de er nødt til at træffe beslutninger på blot et splitsekund. Hjælpsomhed, handlekraft, troværdighed samt kompetencer er nogle af de grundsten, som Falcks værdisæt beror på og er noget, som skinner igennem hele organisationen, og det er i høj grad også nogle af de værdier, som de værdsætter hos deres leverandører.

Derfor er vi hos Carl Stahl A/S stolte over, at vi fortsat kan leve op til og på mange måder relatere til disse værdier. ”Vi er et rigtig godt match. Vi har altid spillet med åbne kort, og vi har en gensidig forståelse samt respekt overfor hinanden,” udtaler Frits Thorhauge, salgschef hos Carl Stahl, om samarbejdet.

For Falck har det haft stor betydning, at vi hos Carl Stahl altid har kunnet tage beslutninger med de rigtige løsninger og handlinger indenfor en rimelig tidsramme. Herudover er tilgængelighed også noget, som Falck vægter meget højt – det skal være nemt og enkelt for deres medarbejdere at finde samt bestille nye produkter hos deres leverandører. Derfor udviklede vi hos Carl Stahl et katalog, der illustrerer den pallette af produkter, som Falck benytter sig af, og vi har altid varerne på lager i alle vore afdelinger, hvilket gør os i stand til at levere hurtigt i hele landet.

Henning Per Andersen, Nordic Procurement Manager hos Falck, udtaler om kataloget: ”Carl Stahl har en stor faglig interesse i deres produkter og har været gode til at sætte sig ind i vores (Falcks) produktbehov i udarbejdelsen af kataloget – det er en nem måde for vores medarbejdere at finde og bestille de korrekte produkter.”

Ifølge Henning Per Andersen har prisen naturligvis også en indflydelse på det fortsatte samarbejde. Han oplever konkurrencedygtige priser hos Carl Stahl og mener, at der er en rigtig god balance imellem kvalitet og pris. For ham handler det i høj grad om at se på de totale omkostninger, og han udtaler: ”Vi køber altid produkter af højeste kvalitet og med lang levetid - for i sidste ende sparer vi penge alligevel, da opgaver tager længere tid med værktøj, der ikke virker ordentligt.”

Det er altså på ingen måde tilfældigt, at vi fortsat er Falcks foretrukne leverandør og afsluttende udtaler Frits Thorhauge, salgschef hos Carl Stahl: ”Vi ser frem til at fortsætte samt udvikle det gode samarbejde de næste mange år.”

(Foto: Fra venstre Henning Per Andersen, Nordic Procurement Manager hos Falck og Frits Thorhauge, Salgschef hos Carl Stahl A/S)

Carl Stahl A/S
Vognmagervej 21
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark
CVR nummer: DK15228431
P nummer: 1008915349

Send til en kollega

0.033