23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Højtalerproducent sparer energi til konstant udsugning!

Med et nyt udsugningsanlæg til sin højtalerproduktion har Dynaudio opnået store energibesparelser – foruden at modtage et stort økonomisk tilskud – med hjælp fra Dansk Energirådgivning.

KUNDE
Dynaudio, højtalerproducent

PROJEKT
Varmegenvinding af udsugningsluft

Som led i sin produktion af high end-højtalere er det nødvendigt med et konstant luftskifte hos Dynaudio, da luften blandt andet skal renses for limdampe. Denne udsugning skal foregå konstant og kræver derfor store energimængder. I forbindelse med en udvidelse af produktionen hos Dynaudio er der samtidig foretaget en øgning af luftudsugningskapaciteten ved at udskifte to ældre anlæg med ét nyt anlæg.

Dansk Energirådgivning har hjulpet Dynaudio med hele processen, der startede med at fastslå det tidligere forbrug og beregne besparelsen med et nyt udsugningsanlæg. Besparelsen blev beregnet til 868.000 kWh årligt. Tilskuddet svarer til omkring en tredjedel af den samlede investering. Samtidig er udsugningskapaciteten øget fra 20.000 til 30.000 m3 i timen.

»Dansk Energirådgivning har et meget nøje kendskab til reglerne for energitilskud og kan derfor hjælpe os med at få det maksimale tilskud. Den løsning, vi fik, havde vi ikke selv viden nok til at kunne lave, så vi har fået en stor ekstra gevinst ved samarbejdet,« siger Morten Falk Larsen, Production Engineer hos Dynaudio.

Med den nye løsning bliver varmen fra indeluften brugt til at opvarme den kølige udeluft, når den suges ind. Omkring 60 procent af energien fra indeluften genbruges i den nye løsning. I det nye udsugningsanlæg er der også etableret en styring, som muliggør nat- og weekendsænkning på udsugningen, således at energiforbruget reduceres på disse tidspunkter. Før kørte anlægget hele tiden.

»Samarbejdet med Dansk Energirådgivning har gjort processen med at få tilskud nem for os. De har foretaget de nødvendige energimålinger, lavet beregninger og håndteret hele processen vedrørende at sælge energibesparelsen, så vi kunne få et tilskud til vores investering. Det er vi meget tilfredse med,« siger Stine Leander Lund, projektleder hos Dynaudio.

»Vi forventer at fortsætte samarbejdet med Dansk Energirådgivning om kommende energibesparelser og har allerede nye projekter på bedding,« siger Morten Falk Larsen.

NYT ANLÆG
Etablering af nyt ventilationsanlæg

FÅ FLERE DETALJER
Kontakt os og få alt at vide om dette projekt. Vi vil også meget gerne fortælle dig om mulighederne for at få tilskud til energioptimering og -omlægning i netop din virksomhed.

 

Facts om Dansk Energirådgivning

BAGGRUND
Dansk Energirådgivning blev startet som enkeltmandsvirksomhed af Lars Waage Pedersen i marts 2007. Lars har lige fra begyndelsen haft fokus på at arbejde tæt sammen med industri- og landbrugskunder samt offentlige institutioner om at bruge de muligheder, som tilskudsordningen til energibesparelser giver – og siden er endnu flere tilskudsmuligheder kommet til. I 2010 blev virksomheden ændret til et A/S, da medejerkredsen blev udvidet. Siden er flere professionelle bestyrelsesmedlemmer trådt til sammen med en professionel ledelse. Medarbejderstaben udvides ligeledes løbende.

VÆRDIER
Vi brænder for at lave gode energioptimeringsprojekter og finde løsninger, der virker. Det er afgørende for os at holde, hvad vi lover. Således er ordene ’troværdig’, ’passioneret’ og ’værdiskabende’ grundlaget for vores måde at arbejde på, internt såvel som i forhold til kunder og samarbejdspartnere.

EKSPERTISE
Via løbende uddannelse og vidensdeling sikrer vi den ekspertise og nødvendige know-how, der skal til for at lokalisere og arbejde med potentielle energioptimeringsprojekter i enhver virksomhed. Dansk Energirådgivning A/S er ISO 9001-certificeret.

Læs mere om Dansk Energirådgivning på vores hjemmeside.

Nordic Green Solutions A/S
Randersvej 2A
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42832146

Send til en kollega

0.047