23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ry Varmeværk igangsætter step 1

Innovativ udviklingsstrategi for bedre fjernvarme

Ry Varmeværk A.m.b.a. har, som et led i deres strategiudvikling, besluttet at lukke de to centraler ved Brunhøjvej og Møllevej og flytte de eksisterende oliekedler til en nyetableret bygning (værk 2) ved adressen Bakkelyvej, Ry.

Der er investeret ca. 15 mio. kr. i ny ca. 580m² kedel-, lager- og kontorbygning, som skal huse de eksisterende olie-nødkedler fra henholdsvis centralen ved Møllevej (ved Ry skole) og centralen ved Brunhøjvej til reservespidslast, reservedelslager og kontorer.

Dansk Fjernvarmes Projektselskab A.m.b.a. (DFP) har været Ry Varmeværk A.m.b.a.s bygherrerådgiver under hele processen.

Ry Varmeværk A.m.b.a. har for den komplette totalentreprisen underskrevet kontrakt med Aktive Energi Anlæg A/S.

Som totalentreprenør skal Aktive Energi Anlæg A/S levere, etablere og installere den komplette løsning på flytning af eksisterende oliekedler, etablering af pumpestation ved Møllevej Skolen samt omlægning af eksisterende ledningsnet i forbindelse med lukning af centralerne ved Møllevej og Brunhøjvej for Ry Varmeværk A.m.b.a.

Aktive Energi Anlæg A/S har sammensat en projektorganisation bestående af medarbejdere hos AEA og faste samarbejdspartnere, bl.a. JYSK Maskin Flyt A/S, der står for samtlige bakse-/flytteopgaver. Herved opnår Ry Varmeværk A.m.b.a. at projektering, kvalitetssikring og projektarbejdet udføres korrekt og rettidigt.

Læs mere om projektet her:

www.aea.dk

Aktive Energi Anlæg A/S
Industrivej Syd 11
7400 Herning
Herning Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28098197
P nummer: 1010736303

Send til en kollega

0.094