23948sdkhjf
Del siden
Annonce

RIVAL har modet til at udfordre - det giver bonus for kunden

For medarbejderne hos RIVAL ligger det i kulturen at løse kundens opgaver så godt og effektivt som muligt. Det kræver mod til at udfordre kunden og fokus på bl.a. proces- og kostoptimering samt statistical proces control (SPC).

Hos RIVAL oplever vi i rigtig mange tilfælde, at kunderne har stort udbytte af, at medarbejderne er opdraget til at være kritiske.” Det fortæller direktør Carsten Tønnes og uddyber: ”Vi er meget bevidste om, at fokus på bl.a. proces- og kostoptimering er vigtige områder for at kunne give kunden mest værdi for pengene. Det kræver, at vi tør gå i dialog med kunden om den foreslåede proces og evt. de tolerancer, der er specificeret for det konkrete emne, for at nå frem til, om der med fordel kan justeres.”

Kompetente gutter
Grundlaget for, at RIVAL med succes kan indgå i den tætte dialog med kunderne og komme med forslag til forbedringer, ligger i den solide kompetence og erfaring, som medarbejderstaben rummer. ”

Vi er en kompetenceleverandør. Vores medarbejdere har gennem en længere årrække arbejdet med udvikling og produktion af kritiske og kostbare emner og derigennem opbygget solid kompetence,” siger Carsten Tønnes. ”Det giver netop grundlaget for, at vi med begavelse kan medvirke til at forfine og effektivisere produktionen af kundens emner – også ved at anvende statistical proces control (SPC) og andre metoder.”

Dialog om proces
RIVAL investerer således gerne ressourcer i opstarten på samarbejdet med kunden og tager dialogen om muligheden for at optimere produktionsprocessen med udgangspunkt i kundens konkrete produkt. Det kan eksempelvis være ved at fjerne eller omlægge processer, flytte eksterne processer internt eller ændret håndtering af efterprocesser.

Begavet håndtering af kvaliteten
”Samtidig skal vi med stor begavelse håndtere vores produktion og kvaliteten. Her er SPC en yderst effektiv metode, som vi arbejder målrettet med at udnytte,” siger Carsten Tønnes. ”Vi starter typisk op med at lave en prøveproduktion af et konkret emne og finder ud af, hvordan eksempelvis slitagen på værktøjerne udvikler sig i løbet af en begrænset serieproduktion.

Efter prøveproduktionen kan vi beregne, hvor ofte der er behov for at måle emnerne for at sikre, at kvaliteten er på plads og samtidig vurdere, hvor ofte et værktøj (eksempelvis et bor) skal udskiftes, for at kvaliteten af emnerne holder sig inden for tolerancerne. Gennem denne metode minimerer vi eksempelvis behovet for at måle alle emner, og vi kan mere intelligent planlægge vores robotproduktion. Her er det jo afgørende, at ”Robert” kan køre en nats produktion, uden at der bliver behov for at udskifte et af værktøjerne undervejs pga. slitage.”

Den fulde RIVAL-pakke
”Vi ønsker at tilbyde alle kunder den fulde RIVALpakke,” siger Carsten Tønnes. ”Her indgår ud over den tætte sparring om processen også bl.a. fuld dokumentation, materialecertifikater, målerapporter, kvalitetssikring og leveringssikkerhed samt, at emnerne leveres ready to use.
Som en del af ydelsen til kunden indgår således overvejelser om, hvordan den videre snitflade til kunden skal planlægges. Her forholder vi os eksempelvis til, hvordan de producerede emner stables bedst på pallerne for at lette kundens videre håndtering mest muligt. Alt i alt oplever vi en rigtig god respons fra vores kunder på vores tilgang til samarbejdet, og vi får mange positive tilbagemeldinger på både vores mod til at tage en nærmere dialog samt indholdet i den fulde RIVAL-pakke. Det skaber en stor værditilvækst hos kunderne i alle brancher.”

RIVAL A/S
Svejstrupvej 23-25
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK46293819
P nummer: 1001879267

Send til en kollega

0.047