Ny salgschef hos RIVAL
Med en baggrund som maskinarbejder, produktionsleder og sælger bliver Christian Aarup fremover en værdifuld samarbejdspartner for RIVALs kunder.
Forventningerne til Christian er store hos RIVAL. Han er nyansat salgschef og kommer med en interessant bred baggrund, som netop har været dét, RIVALs adm. direktør Henrik Holvad har været på udkig efter.
Forstår udfordringerne
”Det er ikke hver dag, vi oplever, at en medarbejder fra salgsafdelingen kan gå i produktionen og hjælpe med skæredata på et emne, som skal bearbejdes i et særligt svært bearbejdeligt materiale,” siger Henrik Holvad.
Det kan Christian.
Værdifulde kompetencer
Baggrunden som maskinarbejder og værktøjsmager samt produktionsleder og sælger kommer i høj grad både kunder og kolleger til gode i det daglige arbejde. Her har Christian primært fokus på at opbygge kendskab til udvalgte kunders forretning og gå i dybden med deres udfordringer.
”Vi forventer, at det tætte samarbejde med kunderne sammenholdt med Christians brede kompetencer vil sætte RIVAL i stand til at udvikle og levere endnu bedre løsninger, som styrker kundens forretning og reducerer deres omkostninger,” siger Henrik Holvad.