I tung industri er et par sikkerhedssko ikke bare noget, der skal beskytte tæerne, hvis et emne bliver tabt. De befinder sig hver dag i et miljø, hvor metalstøv, gnister, snavs, hårde gulve og mange timers belastning sætter deres spor.
Det gør kravene anderledes end i mange andre brancher.
På et værft, i et støberi eller i en metalproduktion kan sikkerhedsfodtøjet komme tæt på både svejsning, varme materialer og arbejdsprocesser, der slider hårdt på overflader og såler. Samtidig skal medarbejderen kunne stå og gå i skoene gennem en hel arbejdsdag. En robust konstruktion hjælper derfor ikke meget, hvis pasformen er så dårlig, at fødderne protesterer allerede inden frokost.
Valget af sikkerhedssko bør derfor begynde med arbejdspladsen. Ikke kun med spørgsmålet om, hvilken sikkerhedsklasse der står på etiketten, men med hvad skoene rent faktisk bliver udsat for time efter time.
Svejsning og gløder stiller andre krav til skoens konstruktion
En svejsearbejdsplads er et godt eksempel på, hvorfor almindelige sikkerhedsegenskaber ikke fortæller hele historien.
Tåbeskyttelse og værn mod skarpe genstande fra gulvet er væsentlige egenskaber, men fodtøjet skal samtidig være konstrueret til det miljø, det bruges i. Gnister og gløder kan lande oven på skoen, og derfor bliver materialevalg, lukning og udformning af overdelen mere relevante end på en arbejdsplads uden den type påvirkning.
En sko med mange åbne områder eller detaljer, hvor varme partikler kan sætte sig fast, er ikke nødvendigvis oplagt tæt på svejsearbejde. Her kan særlige svejsesikkerhedsstøvler eller Heavy Duty-modeller være mere relevante, fordi konstruktionen er tænkt til et hårdere produktionsmiljø.
Også overfladens holdbarhed betyder noget. På en almindelig arbejdsdag kan skoene komme i kontakt med metaldele, olie, støv og ru kanter. Over tid bliver forskellen mellem et produkt, der blot ser kraftigt ud, og et produkt, der er lavet til vedvarende industrielt slid, tydelig.
Det betyder ikke, at den kraftigste støvle altid er det rigtige valg. En medarbejder, der arbejder ved en fast station, har andre bevægelser end en kollega, der går mellem flere dele af produktionen. Derfor bør robusthed altid vurderes sammen med den konkrete arbejdsfunktion.
Robust betyder ikke, at pasformen kan nedprioriteres
I tung industri kan det være fristende at lade sikkerheden overskygge alt andet. Men en sikkerhedssko bliver først rigtig funktionel, når medarbejderen også kan holde ud at have den på.
Mange i industrien står eller går på hårdt beton- eller industrigulv det meste af dagen. Selv når arbejdet ikke indebærer lange afstande, bliver belastningen gentaget igen og igen. Det kan gøre vægt, støddæmpning, støtte og pasform meget mærkbare.
En bred fod i en for smal sikkerhedssko bliver ikke mindre bred, fordi skoen har den rigtige certificering. På samme måde kan en tung støvle være unødigt belastende, hvis arbejdsopgaven ikke kræver den ekstra konstruktion.
Derfor findes industrifodtøj også med forskellige pasformer og opbygninger. Nogle medarbejdere har brug for ekstra plads omkring forfoden, mens andre foretrækker en tættere pasform. Højt og lavt skaft påvirker bevægeligheden forskelligt, og selv lukkesystemet kan have betydning i en arbejdsdag, hvor skoene måske skal justeres flere gange.
Det er især relevant for virksomheder, der køber større mængder sikkerhedsfodtøj ind. Én standardmodel til alle medarbejdere er administrativt enkelt, men ikke nødvendigvis den bedste løsning i praksis.
Hvis forskellige funktioner i produktionen har forskellige risici og bevægelsesmønstre, kan det give mere mening at arbejde med et mindre udvalg af godkendte modeller, så medarbejderne kan vælge den type, der passer bedst til både arbejdsopgave og fod.
Sikkerhedssko er også udstyr, der skal kunne holde en hel arbejdsdag
Slidstyrke bliver først rigtig interessant, når man ser sikkerhedsfodtøj over tid.
Et par sko, der fungerer fint den første uge, skal helst også fungere efter måneder med metalstøv, hårde gulve og daglig brug. Her spiller både sål, overdel, syninger og den samlede konstruktion ind.
Ved valg af sikkerhedssko til sort industri findes der hos Ølholm blandt andet robuste Heavy Duty-modeller, sikkerhedsstøvler til svejsemiljøer og forskellige S3-løsninger. Det illustrerer meget godt, hvorfor industrifodtøj ikke er én bestemt skotype, men et spørgsmål om at matche produktet med miljøet.
På et værft kan fugt og skiftende underlag være en del af dagen. I et støberi kan varme og hårdt slid fylde mere. I en maskinproduktion kan medarbejderen tilbringe mange timer på samme type gulv, men til gengæld gå langt mellem maskiner, lager og arbejdsstationer.
De tre situationer kræver ikke nødvendigvis det samme fodtøj.
Sålens greb bør eksempelvis passe til gulvet, mens overdelens konstruktion skal kunne håndtere de påvirkninger, den udsættes for. Samtidig skal skoen være praktisk nok til, at den ikke bliver et irritationsmoment gennem arbejdsdagen.
Det er også værd at følge fodtøjets tilstand løbende. En sikkerhedssko kan have været det rigtige valg, da den var ny, men slidte såler, beskadiget overdel eller andre tydelige tegn på slitage kan ændre dens funktion over tid.
Sikkerhedsfodtøj bør derfor behandles på samme måde som andet personligt sikkerhedsudstyr: Det skal passe til risikoen, fungere for brugeren og udskiftes, når tilstanden kræver det.
I den tunge industri er skoene trods alt med helt tæt på arbejdet. De står på gulvet, hvor metalstøv og spåner ender, bevæger sig mellem produktionens forskellige områder og tager imod den belastning, der følger med mange timers stående og gående arbejde. Derfor giver det mening at vælge sikkerhedssko ud fra hele miljøet – ikke kun ud fra stålkappen.
BREAKING