Du tænker måske ikke så meget over det, men metal fylder faktisk meget mere i danske hjem, end man lige regner med. Tag nu bare en tur forbi et almindeligt parcelhuskvarter, der blinker zink tage og kobber tagrender i solen, og bag facaden løber der elledninger med kobber i flere kilometer gennem væggene.
Metal dukker sjældent op øverst på to-do-listen, når du køber bolig, men det er alligevel godt at holde øje med. Lige nu bevæger især kobberprisen sig mod nye rekorder. Det gør det pludselig værd at vide, hvor meget af de ædle metaller der faktisk ligger skjult i murene hos dig, både for værdien, men også for sikkerheden og holdbarheden.
Du kan næsten ikke undgå at støde på metal i det danske bolig landskab. Zink plader har været klassikere på by husenes tage i over 150 år, og mange ældre villaer praler stadig af de tunge, flotte kobbertage, der med alderen får den der grønlige patina, som folk elsker. Aluminiumsvinduer er blevet populære i nyere huse, og indenfor har vi kobberrør i vandinstallationer, og et virvar af ledninger og kabler inde bag væggene. Arkitektoniske detaljer ja, men også ret afgørende for dig, der skal købe bolig, specielt når priserne på metal opfører sig, som de gør nu.
Hvad bør boligkøbere tjekke?
Når du står med din lokale ejendomsmægler i Åbyhøj i entréen, er det især tre ting, du skal holde øje med. For det første skal du kende tagets alder og materiale: Er det zink eller kobber? Og hvor længe har det ligget? For det andet bør du læse elinstallationsrapporten grundigt. Her gemmer der sig ofte overraskelser fra tidligere ejere, både gode og dårlige. Og for det tredje: Kig på synlige metaldele som tagrender, nedløbsrør, vinduesrammer og hængsler for slid eller rustskader. Tit kan små tegn på korrosion afsløre, om der snart venter dyre reparationer.
Din lokale ejendomsmægler er faktisk guld værd her. De kender området, ved præcis hvilke villatyper, der er almindelige, og ved også hvornår og hvordan, der typisk blev bygget. Spørg dem, det kan afsløre, hvor du skal være ekstra opmærksom på metal relaterede detaljer, om du kigger på en gammel villa eller en nybygget lejlighed.
Kobber stikker af
Det helt store samtaleemne blandt både byggefolk og boligejere er lige nu kobber. For det første fordi prisen er eksploderet. Den har sat rekord på rekord på børsen, og bare mellem oktober 2025 og februar 2026 steg prisen over 20%. Det skyldes en perfekt blanding af amerikanske toldsatser, tomme lagre og industrien, der nærmest hamstrer kobber af frygt for at løbe tør.
Men der findes også en bagside. Den høje værdi gør kobber attraktivt for tyve. Politiet og Det Kriminalpræventive Råd meldte i starten af 2026 om en stigning på godt 1.200 indbrud i private hjem i løbet af 2025. Det er første gang i mange år, at antallet gik den gale vej. Dette nummer skyldes ikke udelukkende metal tyveri, men tyve har altid kastet et ekstra blik efter kobber på byggepladser og gamle huse.
Taget og de udvendige metaller
Zink tag og kobber render er ikke kun for æstetiske detaljer, de er reelle kvalitetsstempler, hvis de vel at mærke er lagt ordentligt an. De holder typisk op mod 80-100 år, nogle gange endnu længere. Det interessante for dig som mulig køber er, at et hus fra for eksempel 1972 nu rammer de 50+, og her kan ældre tage nærme sig skillelinjen mellem "robust" og "renoverings klart".
Begynder der at komme rust, misfarvninger eller små utætheder, kan det blive en dyr omgang, hvis hele taget eller tagrenderne skal skiftes. Og her er det ikke nok at kigge. Man bør spørge ind til både alder og vedligehold, ikke bare tilstand, for det kan næste ejer få glæde eller hovedpine af.
El-installationerne er det usynlige metal
Man overser nemt, hvor meget metal der faktisk ligger bag væggene i form af elinstallationer. Men det gør ikke boligens ‘indre’ mindre vigtig. En bolig kan være nok så charmerende, men har den gamle el, kan det blive både dyrt og farligt. Du får heldigvis altid en elinstallationsrapport i forbindelse med hushandlen. Den tjekker ledningsnettet, eltavlen og stikkontakterne, og vurderer hvad der er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt, og hvad der bare er af ældre årgang.
I ældre boliger, særligt dem bygget før 1970'erne, kan der stadig være to-leder installationer uden jordforbindelse. Det lever næppe op til dagens standarder, og dette bør tages alvorligt.
Flere bygger, mere metal
Det er ikke kun de gamle huse, hvor metal spiller en rolle. Danmark bygger stadig mere, og sådan et byggeboom presser også efterspørgslen på metal op. Ifølge Danmarks Statistik blev der påbegyndt 1,7 mio. kvadratmeter byggeri bare i andet kvartal af 2026.
Alt det kræver råmaterialer, herunder masser af stål, zink, aluminium og ikke mindst kobber. Derfor hænger bolighandel, byggeboom og de stigende metal priser lige nu tættere sammen, end man lige skulle tro, fra jern i betonen til kablerne i væggen.
