23948sdkhjf

Privatleasing er stadig et hit hos danskerne

Der har været lidt varierende udmeldinger omkring væksten af privatleasing i Danmark

men tal viser, at det går den helt rette vej for branchen. Vi danskere har taget det til os, og flere vælger de traditionelle bilkøb fra til fordel for at lease drømmebilen. Men hvorfor bryder et ellers så traditionspræget land ud af normerne? Vi kigger i artiklen på, hvorfor vi kører mere og mere i privatleasede biler.

Undgå værditabet
Privatleasing i Danmark er blevet populært af flere årsager, men en af de helt store er, at biler simpelthen taber deres værdi for hurtigt, når det kommer til et køb. Ofte er de lige kørt ud fra forhandleren, og så er det første store værditab allerede sket. Det kan derfor være en stor kapitalbinding og en dyr en i længden, hvis man vælger at købe.

Ved at privatlease er dette ikke et problem, fordi her betaler du et fast beløb hver måned. Selvfølgelig kan man sige, at du ikke får nogen egentlig værdi for det beløb, men det tab er typisk markant mindre end ved køb, hvor bilen taber rigtig meget værdi hurtigt. Det kommer selvfølgelig også helt an på, hvilken type bil du har i tankerne.

Leasing er lettere at budgettere med
Ved at købe en bil har vi sjældent en idé om, hvad der faktisk skal budgetteres med. Selvfølgelig kender du ydelserne på dit billån, men hvad med service og lignende? Der er naturligvis nogle faste kalkulationer, som kan benyttes, men dette er blot kvalificerede estimater, men ikke nødvendigvis det reelle billede. En tur hos mekanikeren kan pludselig blive meget dyrt, og du ved aldrig helt, hvor prisen ender, når bilen først er til service.

Det gør det kort sagt utrolig svært for os danskere at budgettere med, når vi gerne vil have klarhed over vores faste omkostninger, så vi altid ved, hvor meget vi har til sjov og ballade med familien. Denne klarhed har du altid ved leasing, fordi her betaler du nogle faste beløb, og så dækker det alle de omkostninger, der måtte opstå. Du kan egentlig være ligeglad med din serviceregning, fordi det er som udgangspunkt dækket af det faste beløb.
Helt generelt er der bare nogle gode planlægningsmuligheder ved at privatlease i forhold til at planlægge med økonomien.

Muligheden for at køre i en ny bil
Når vi køber, er det de færreste, som har pengene til drømmebilen. Den kan koste rigtig meget, og det er ikke altid, at bankmanden vil være med her. Det kan også være, at det bliver lidt for stor en mundfuld for os med den høje restgæld.

Ved at lease slipper vi for den store restgæld, og vi skal blot forholde os til månedlige beløb, hvilket er markant lettere, og det betyder også, at vi til tider kan få den nye drømmebil. Det er typisk bedre for sikkerheden, miljøet og køreglæden, når vi kører i nye biler.

Der er en række smarte fordele ved privatleasing, og ovenstående er blot tre af de mange grunde til, at denne branche stadig vokser i Danmark.

Send til en kollega

0.031