Q-Specialist/Q-Engineer til LJM – Lind Jensen i Højmark
Har du erfaring med kvalitetsstyring i en produktionsvirksomhed – og motiveres du af at arbejde tæt på både produktion, projekter og kunder? Så har du nu mulighed for at blive en central del af kvalitetsafdelingen hos LJM – Lind Jensen.
På vegne af LJM søger Career | a JKS company en Q-Specialist/Q-Engineer, der vil være med til at styrke og videreudvikle kvalitetsarbejdet på tværs af organisationen – fra daglig drift til projekter og kundesamarbejde.
Om stillingen
Som Q-Specialist/Q-Engineer hos LJM får du en alsidig rolle, hvor du både arbejder operationelt og projektorienteret med kvalitet. Du bliver en vigtig sparringspartner internt i organisationen og deltager aktivt i samarbejdet med både kunder og underleverandører, ligesom du bidrager aktivt til vedligehold og udvikling af LJMs kvalitetsfundament og ledelsessystem.
Du refererer til Quality Manager og får en vigtig rolle i virksomhedens kvalitetssikring, hvor du bidrager til at fastholde og udvikle et højt kvalitetsniveau, der understøtter virksomhedens fortsatte vækst og stærke position på markedet.
Dine primære arbejdsopgaver
- Drive og deltage i kvalitetsaktiviteter i projekter (herunder APQP4Wind, VDA 6.3 og 6.5) med fokus på produkt- og proceskvalitet
- Udarbejde og vedligeholde kvalitetsteknisk dokumentation (PPAP, P-FMEA, 8D, certifikater m.m.)
- Deltage i projekt- og produktmøder samt samarbejde med kunder og underleverandører
- Yde kvalitetsteknisk sparring og troubleshooting samt fungere som sparringspartner på Q-projekter
- Supportere audits (ISO 9001, 14001, 45001) og bidrage til løbende forbedringer og implementering af kvalitetsinitiativer
Om dig
Der kan være flere indgange til stillingen – du er måske uddannet ingeniør, maskinmester, produktionsteknolog eller har en anden relevant teknisk baggrund.
Det vigtigste er, at du:
- Har solid erfaring med kvalitetsarbejde i en produktionsvirksomhed, gerne inden for metalindustrien, maskinproduktion eller hydraulik
- Har kendskab til kvalitetssystemer og audits (gerne ISO 9001, 14001, 45001)
- Har arbejdet med kvalitetsværktøjer som PPAP, FMEA og 8D
- Har forståelse for APQP4Wind og gerne erfaring fra vindindustrien
- Arbejder struktureret og selvstændigt – men trives i samarbejde på tværs
- Er teknisk nysgerrig og motiveres af at finde løsninger
- Behersker engelsk i skrift og tale
LJM Lind Jensen tilbyder dig
Hos LJM bliver du en del af en organisation med gode og dygtige kollegaer, der står klar til at tage imod dig. Kulturen er uformel og nede på jorden, og du tilbydes masser af frihed under ansvar. Du tilbydes en attraktiv lønpakke med fritvalgsordning og pension samt sundheds- og tandforsikring.
Du kan med fordel læse mere om LJM her.
Om virksomheden
LJM Lind Jensen er en dansk familieejet virksomhed, som udvikler, producerer og leverer hydrauliske komponenter, pumper, propelomrørere, med tilhørende beslag og rørsystemer samt beluftere, til internationale kunder indenfor vind energisektoren samt alle industrier hvor hydrauliske løsninger indgår bl.a. inden for Landbrugs- Biogas- og renseanlægssektoren.
Produktionen omfatter udvikling, konstruktion, fremstilling, salg, montage og levering, på egne fabrikker i Danmark, Kina og Indien. På den danske fabrik er yderligere service samt reparations ydelser. LJM Lind Jensen beskæftiger samlet ca. 250 medarbejdere.
Virksomhedens danske hovedkontor i Højmark ved Ringkøbing beskæftiger ca. 180 selvstændige og initiativrige medarbejdere, som udover at varetage opgaver indenfor salg, indkøb, udvikling, logistik, produktion og økonomi, sikrer at virksomhedens DNA og virksomhedskultur overføres til de udenlandske datterselskaber. Se mere om virksomheden og produkter på www.ljm.dk.