Odense Havn søger en Content Marketing Spcialist
Vil du være med til at drive og udvikle vores markedsføringsindsats gennem kreativ content produktion, og brænder du for digital markedsføring og har flair for storytelling? Vil du være med til at styrke Odense Havns brand og omdømme? Vil du eksekvere på internationale marketingprogrammer gennem skarpe budskaber – what´s in it for the customer – og skabe en international markedsposition? Så er det dig, vi leder efter!
Odense Havn er en menneskehavn, hvor relationer og samarbejde er en del af fundamentet for vores vækst. Det handler om mennesker – både dem, vi arbejder med, og dem, vi arbejder for. Vi har over 15 års erfaring som international offshore vind-havn, ligesom vi samlet arbejder strategisk inden for vores forretningsområder: Energize, Ship, Innovate & Test og Repurpose. På Odense Havn skaber over 100 virksomheder dagligt nye løsninger til ind- og udland, og beskæftiger over 2600 medarbejdere.
Du bliver en del af Public Affairs, PR & Marketing i et tæt samarbejde med både Salg og Forretningsudvikling, som samlet set udgør et stærkt team på 14 medarbejdere.
Om os
En menneskehavn med ansvar
Relationer, samarbejde og ordentlighed er fundamentet for vores vækst.
Som en virksomhed med stor betydning for lokalsamfundet er det afgørende for os at tage ansvar og være i løbende dialog med vores omgivelser, samtidig med at vi spiller en central rolle som kritisk infrastrukturvirksomhed på det globale marked.
Om jobbet
Med base på vores domicil i Munkebo bliver du en nøglespiller, der sammen med dine kolleger i Kommunikations- og Marketingteamet skal eksekvere de strategier, der driver vores markedsføring og digitale vækst gennem engagement og målbare resultater. Vi måler vores succes gennem ambitiøse mål og konkrete indikatorer som leads, engagement og digitale resultater. Derudover skal vi løbende fortælle de gode historier til lokalsamfundet, som er et centralt element i stillingen.
Som Content Marketing Specialist spænder dine opgaver bredt – fra storytelling og content planlægning til case stories ude hos vores kunder, hvor du gennem video og billeder får historierne ud over rampen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Eksekvere på kommercielt drevne marketingprogrammer i tæt samarbejde med vores Growth Marketing Manager
- Planlægning og eksekvering af storytelling og content, der sikrer en rød tråd i Odense Havns brand og markedspositioner
- Produktion og redigering af fotos og video til case stories hos vores kunder, events og messer m.m.
- Udvikling og vedligeholdelse af digitale platforme som SoMe og website med fokus på den røde tråd i vores brand, målgrupper og konverteringer
- Bidrage til udvikling af hjemmesider og lignende platforme
Om dig
Du er en engageret content marketing specialist, der kombinerer kreativitet og struktur samt vigtigst: Du brænder for content produktionen og den rigtigt, vinklede historie. Vi tror på værdiskabelsen med samfundet og kunderne som det bærende i historierne og vores kommunikation – frem for generisk kommunikation om os selv. Du er nysgerrig omkring at udforske økosystemet på Odense Havn og er motiveret af at skabe historier, der engagerer vores målgrupper og styrker vores digitale tilstedeværelse. Samtidig har du en analytisk tilgang, der sikrer, at dit arbejde skaber målbare resultater.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet indenfor marketing og kommunikation og har 3+ års dokumenteret joberfaring hermed
- Lever og ånder for den gode historie og kan vinkle og skabe inspirerende content
- Har erfaring med digital markedsføring, herunder SoMe og websites. Du kan bidrage med leadgenerering og sikre havnen øget synlighed på tværs af digitale platforme
- Er erfaren med kampagnestyring, segmentering og analyseværktøjer, herunder monitorering og optimering af kampagner baseret på data og KPI’er
- Har stærke projektledelseskompetencer og kan tage ansvar for projekter fra idé til evaluering og sikre kvalitet hele vejen igennem. Du er en Do´er med stort D, der får ting til at ske
- Trives i en bred rolle, hvor du arbejder både kreativt og analytisk og har øje for detaljerne, samtidig med at du kan bevare overblikket i et travlt miljø
- Har stærke kommunikative evner og skriver fejlfrit på både dansk og engelsk
- Er en holdspiller, der kan samarbejde på tværs af afdelinger
- Har kørekort og kan fremvise en ren straffeattest
Du kan identificere dig med vores værdier:
Købmandskab – vi laver god forretning
Ansvarlighed - det, der er værd at gøre, er værd at gøre godt
Pionerånd – vilje og lyst er drivkraften
Det er en fordel, hvis du:
- Har erfaring fra en kommerciel virksomhed
- Er nysgerrig og har fingeren på pulsen inden for digitale trends - herunder brugen af AI
- Har erfaring med værktøjer som Google Ads, LinkedIn Campaign Manager, Meta Business Suite, WordPress eller lignende platforme
- Er dygtig til at holde overblik og prioritere opgaver i et dynamisk miljø
Vi tilbyder
En spændende og varieret hverdag i en dynamisk og ambitiøs organisation med cirka 85 dygtige og engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder. Du får mulighed for at tænke nyt og tage initiativ.
- Frihed til at tage ansvar og skabe resultater
- En uformel arbejdsplads med korte beslutningsgange og gode kollegaer
- Fokus på balance mellem arbejde og fritid
- Mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver
- En attraktiv lønpakke med sundheds- og tandforsikring, pension, fri telefon og internet samt kantineordning.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem løbende sparring og uddannelse.
Er du klar til at sætte dit præg på Odense Havns digitale markedsføring?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig og inviterer løbende til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommunikations- og marketingchef Jakob Elmkær Hansen på telefon 22 94 44 74.