Rustfri smed med erfaring indenfor pulversvejsning søges
Vi søger en engageret og kompetent medarbejder med erfaring indenfor arbejde i rustfrit stål. Du er uddannet smed og har nogle års erfaring i branchen. Samtidig er du stabil og kan komme til tiden. Det er vigtigt, at du har erfaring med svejsning i rustfri materialer, og ligeledes erfaring med pulversvejsning – og lyst til at arbejde med og udvikle dine kompetencer indenfor dette område. Vigtigst er det, at du brænder for at levere et godt stykke arbejde – og at du har fokus på, at kunden får produceret og leveret varen i den aftalte kvalitet.
Om os
Vestjysk Rustfri Montage er en alsidig smedevirksomhed, der tilstræber at være en seriøs sparringspartner for vores kunder og dermed kunne tilbyde skræddersyede løsninger til den enkelte kunde. Virksomheden udfører både større projekter, bl.a. til virksomheder i medicinal- og fødevareindustrien, men også mindre reparationer indenfor smedearbejde for lokale kunder.
Jobbet
Vi tilbyder et spændende job i en dynamisk virksomhed med sund økonomi, der giver mulighed for at agere på gode idéer og optimeringer. Opgaverne i virksomheden er meget alsidige og giver dig samtidig mulighed for at udvikle dig fagligt. Samtidig får du engagerede kolleger og en indehaver, som brænder for smedefaget.
Arbejdsopgaverne vil være indenfor:
- Arbejde med pulversvejsning
- Svejseopgaver i rustfri stål
- Sparring med projektledere om udvikling og produktion
Vi forventer, at du:
- Er ansvarsbevidst og går op i at udføre et godt stykke arbejde
- Sætter en ære i at få tingene færdige til tiden
- Har erfaring med og interesse indenfor pulversvejsning og rustfri svejsning
- Bidrager med et positivt sind til arbejdsmiljøet
- Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver
- Kan arbejde selvstændigt efter tegninger
Vi tilbyder:
- En spændende og alsidig stilling i en virksomhed med en stærk holdånd
- Fleksible arbejdstider
- En uformel og venlig arbejdsplads
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Løn efter kvalifikationer
- Sundhedsforsikring og pensionsordning
Ansøgning:
Send din ansøgning på mail til Thomas Bygballe på tb@vrm.dk
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Robert Maanen på tlf. 54 55 01 35.
Vi glæder os til at høre fra dig.