23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Job

Teknisk sælger til dansk plastindustri – med primært fokus på Østdanmark

Vil du arbejde med tekniske løsninger, der gør dansk plastproduktion mere effektiv, energieffektiv og rentabel? Labotek Nordic AB søger en relationsorienteret sælger med teknisk kundskab og interesse, der vil være med til at udvikle vores position på det danske marked – særligt hos kunder i Østdanmark.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Om Labotek Nordic AB
Labotek Nordic AB leverer tekniske løsninger til den nordiske plastindustri inden for blandt andet materialehåndtering, dosering, tørring, køling og genbrug. Vores løsninger hjælper kunderne med at optimere deres produktion gennem lavere energiforbrug, bedre driftssikkerhed, mindre materialespild og mere effektiv håndtering af råvarer og genbrugsmaterialer.

Vi samarbejder med stærke premium brands og tilbyder løsninger til industrivirksomheder, der ønsker at øge produktiviteten og skabe mere rentable produktionsprocesser.

Labotek Nordic er en af de ledende leverandører inden for vores område i Norden og Baltikum. Vi er en privat ejet virksomhed i vækst, med korte beslutningsveje, stærk teknisk viden og en klar ambition om at styrke vores tilstedeværelse i Danmark.

Vores kontor ligger i Skurup i Skåne, kun cirka 20 minutter fra Øresundsbroen.

Om jobbet
Som teknisk sælger hos Labotek Nordic får du ansvaret for at udvikle og pleje en kundeportefølje på cirka 100 danske industrikunder – primært i Østdanmark.

Du overtager et eksisterende kundegrundlag, men får også en vigtig rolle i at identificere nye muligheder og opbygge nye relationer i det danske marked.

Rollen handler ikke om standardsalg fra et katalog. Du skal forstå kundernes produktion, afdække deres tekniske udfordringer og omsætte Laboteks løsninger til konkrete forbedringer i deres hverdag. F.eks. løsninger til lavere energiforbrug, bedre materialeflow, højere driftssikkerhed, mindre spild, mere effektiv tørring, dosering og køling og bedre udnyttelse af genbrugsmaterialer.

Du arbejder selvstændigt fra hjemmekontor og planlægger i høj grad din egen hverdag. En stor del af arbejdet foregår ude hos kunderne, hvor du ser deres produktion, forstår deres behov og bygger langvarige relationer. Du bliver en del af et lille dansk salgsteam, hvor tæt samarbejde om kunderne er afgørende – uanset geografi – selv om dit fokus er på Østdanmark. Samtidig indgår du i et nordisk salgsteam og får tæt samarbejde med vores serviceteknikere, produktspecialister og leverandører. Det betyder, at du ikke står alene – hverken teknisk eller kommercielt. Du refererer til vores direktør.

Dine vigtigste opgaver bliver især:

  • besøge nye og eksisterende kunder i dansk plast- og fremstillingsindustri
  • udvikle og pleje din kundeportefølje
  • afdække kundernes behov, udfordringer og forbedringsmuligheder
  • rådgive om tekniske løsninger f.eks. dosering, tørring, køling, materialehåndtering og genbrug
  • udarbejde løsningsforslag og tilbud i samarbejde med kolleger og leverandører
  • følge op på tilbud, projekter og salgsmuligheder
  • identificere nye kunder og markedsmuligheder i Danmark
  • samarbejde tæt med serviceteknikere omkring kundernes installationer og fremtidige behov
  • bidrage til Laboteks fortsatte vækst på det danske marked

Din profil
Du har teknisk forståelse og lyst til at arbejde med rådgivende salg til industrien. Du behøver ikke nødvendigvis komme fra plastindustrien, men erfaring fra teknisk salg, produktion, service, automation, maskiner, procesudstyr eller industriel teknologi vil være en fordel.

Du kan for eksempel have baggrund som f.eks. teknisk sælger, servicetekniker, produktionstekniker, projektleder, applikationsspecialist, automationsprofil, maskin- eller procesorienteret tekniker.

Det vigtigste er, at du har teknisk nysgerrighed, kan tale med kunder i øjenhøjde og har lyst til at skabe løsninger, der gør en reel forskel i deres produktion.

Vi forestiller os, at du:

  • har grundlæggende teknisk forståelse og interesse for industrielle løsninger
  • trives med at besøge kunder og forstå deres produktion i praksis
  • er god til at opbygge tillid og langvarige relationer
  • er nysgerrig, lyttende og løsningsorienteret
  • arbejder selvstændigt, struktureret og følger dine muligheder til dørs
  • har kommerciel forståelse og lyst til at skabe resultater
  • er tryg ved at tage ansvar for din egen pipeline og salgsaktivitet
  • bor i Øresundsregionen, på Sjælland, Fyn eller et andet sted med god adgang til kunderne,

Erfaring fra plastindustrien er en fordel, men ikke et krav. Produkterne skal vi nok lære dig. Det vigtigste er din tekniske forståelse og interesse, din energi og din evne til at skabe tillid hos kunderne.

Vi tilbyder
Hos Labotek får du en fri og selvstændig rolle med stort ansvar og reel mulighed for at præge udviklingen af det danske marked.

Du får en hverdag med kundebesøg, tekniske dialoger, løsningssalg og tæt samarbejde med kolleger, der kender industrien og produkterne.

Vi tilbyder:

  • ansvar for en eksisterende kundeportefølje med gode muligheder for at udvikle den videre
  • en teknisk og rådgivende salgsrolle med løsninger, der skaber konkret værdi for kunderne
  • stor frihed i planlægningen af din hverdag
  • mulighed for at arbejde hjemmefra
  • tæt samarbejde med erfarne serviceteknikere, produktspecialister og leverandører
  • intern oplæring og kurser hos vores leverandører
  • firmabil eller kørselsgodtgørelse
  • konkurrencedygtig løn og relevante personalegoder
  • en rolle i en mindre, specialiseret virksomhed med korte beslutningsveje
  • mulighed for at arbejde med energieffektive og bæredygtige løsninger til industrien
  • en vigtig rolle i Laboteks fortsatte vækst i Danmark

Vi lægger vægt på ordentlighed, faglighed og langsigtede kunderelationer. Hos os betyder praktisk kundeværdi, teknisk forståelse og godt samarbejde mere end store armbevægelser.

Du bliver en del af en virksomhed, hvor du får frihed til at tage ansvar – men også adgang til den tekniske viden og støtte, der skal til for at lykkes.

Labotek Nordic AB
Danmark

Sådan ansøger du

Vil du være med?
Vil du være med til at udvikle Labotek Nordic AB’s position i Danmark og hjælpe danske industrivirksomheder med mere effektive, energieffektive og rentable løsninger?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Send din ansøgning og CV til Peter Ditlev på mail: peter.ditlev@laboteknordic.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Ditlev på tlf. +45 2874 6678 eller mail: peter.ditlev@laboteknordic.dk.

Søg job
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.14|