Financial Controller til Group Finance hos Koble
Vil du bruge din solide økonomiske faglighed i en rolle, som både rummer drifts- og udviklingsopgaver? Og vil du være en del af en kapitalejet fond med ambitiøse vækstplaner? Så tag et kig på stillingen som Financial Controller hos Koble!
Danmarks stærkeste multilokale elinstallatør
Koble er en landsdækkende sammenslutning af veldrevne elinstallationsvirksomheder, som arbejder sammen om at skabe optimale vilkår for både medarbejdere, ledelse og kunder. På den måde forener Koble de nære relationer og fleksibiliteten fra lokale elinstallatører med ekspertisen, ressourcerne og synergien fra en større koncern.
Netop nu leder virksomheden efter en Financial Controller, som kan understøtte økonomiske, finansielle og administrative processer omkring akkvisition, onboarding og drift af nye selskaber til gruppen – og samtidig bidrage til at udvikle og understøtte forretningen.
I tæt samarbejde med dygtige kollegaer i Group Finance vil du mere konkret komme til at arbejde med:
- Udarbejde budgetter samt estimater og følge op
- Monitorere og analysere cash flow og likviditet
- Bidrage til videreudvikling og optimering af processer, så de understøtter forretningen – herunder implementere regnskabsvejledninger på tværs af alle selskaber
- Udbygge Group Controlling funktionen og tilhørende processer m.v.
- Analysere finansielle data og medvirke ved udarbejdelse af månedlig og årlig rapportering
- Spille en vigtig rolle i samarbejdet med vores revisorer i forbindelse med revision og årsrapport
- Understøtte ledelsen med finansielle rapporter og beslutningsgrundlag
Du får base på kontoret i Vejle, hvor du bliver en del af økonomiafdelingen med reference til CFO, Mikael Rubenius. Du bliver samtidig en del af en stærk gruppefunktion, som er gennemsyret af værdierne tillid, ordentlighed og fællesskab og ikke mindst et entreprenant fokus og rig mulighed for at præge. Endelig får du stor berøringsflade med de 21 selskaber i organisationens bogholderifunktion.