23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Job

Vil du undervise i netværk på elektrikeruddannelsen i Odense?

Er du uddannet elinstallatør, elektriker, datatekniker eller alarmtekniker med solid erfaring fra branchen og en særlig interesse i netværk, lysstyring og alarmsystemer? Og kunne du tænke dig at undervise og inspirere vores dygtige elever og lærlinge på elektrikeruddannelsen i Odense? Så se her!

Ansøgningsfrist
8. juni 2026
Forventet start
1. august 2026
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark Odense Kommune

Elektrikeruddannelsen i Odense har gennem de seneste år været i vækst, og vi oplever stor succes med at tiltrække både de helt unge og mere erfarne studerende. Derfor søger vi netop nu at udvide vores team med en dygtig kollega, der vil være med til at løfte og udvikle området!

Elektrikeruddannelsen på Syddansk Erhvervsskole i Odense – din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et kompetent og engageret fagteam i elektrikerafdelingen. Du får 25 kollegaer i afdelingen, og i teamet bliver I tre til at arbejde med og undervise i moduler som:

  • 1.1 – Netværks- og datakommunikation
  • 1.6 – Design og styring af lys
  • 2.1 – Programmering og opsætning af kommunikationsnetværk
  • 1.5 – AIA og TV-overvågning
  • 3.1 – Integrerede kommunikationsnetværk 

Netværk er kernen i jobbet

Datanetværk og netværksforståelse udgør ca. 80–90 % af teamets samlede opgaver.
Det er derfor en forudsætning, at du har en solid grundlæggende forståelse for netværk og kan arbejde selvstændigt med området efter en kort oplæringsperiode.

Vi forventer, at du har erfaring med og vil kunne undervise i: 

  • Subnetting i IPv4 og kendskab til IPv6
  • OSI-modellen og netværksopbygning
  • Power over Ethernet (PoE) – dimensionering og funktion
  • Grundlæggende TV-overvågning (TVO)
  • Opsætning og fejlfinding på hjemmeroutere og mindre netværk
  • Kabling, konnektering og verificering af datainstallationer
  • Grundlæggende cybersikkerhed

Oplæring og udvikling i rollen som underviser
Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden.

Vi hjælper dig gode i gang i rollen som underviser via en struktureret sidemandsoplæring:

  • Først som “føl” i undervisningen
  • Derefter som medunderviser på et hold
  • Til sidst som selvstændig underviser med ansvar for egne hold

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét, men det er vigtigt, at dig netværksfaglige fundament er på plads, og lysten til at udvikle dine kompetencer inden for netværk og undervisning er til stede.

Vi tilpasser og fordeler opgaverne efter dine og teamets samlede kompetencer og interesser.

Vi søger dig, der:

  • Har svendebrev som elektriker, datatekniker eller alarmtekniker
  • Har minimum 5 års erhvervserfaring fra branchen – gerne med relevant overbygning
  • Har interesse i og flair for datanetværk, lysstyring eller alarmteknologi
  • Har et positivt menneskesyn og kan skabe gode rammer for læring
  • Kan motivere, udfordre og udvikle både den enkelte elev og hele holdet
  • Gerne har erfaring med at arbejde med unge – fx som underviser, instruktør eller træner 

Som vores nye lærerkollega på elektrikeruddannelsen får du til gengæld:

  • Et meningsfuldt job i en afdeling i vækst med høj trivsel og en stærk faglig kultur
  • Grundig introduktion til moduler, læringsmål og pædagogik
  • Erfarne kolleger, der støtter dig hele vejen
  • Mulighed for kurser og videreuddannelse, fx CCNA, DALI
  • Fleksibel forberedelsestid og fokus på kvalitet
  • Et miljø, hvor faglighed, humor og nysgerrighed går hånd i hånd 

Det formelle
Stillingen er på fuldtid med løn og ansættelse ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7. Begyndelsesløn forhandles efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring. Du kommer til at arbejde centralt i Odense med en arbejdstid på 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser, hvor vi lægger vægt på fleksibilitet i planlægning og tilrettelæggelse i lyset af familievenlig personalepolitik. Hertil kommer attraktiv pensionsordning.

Besøg også SDE på en kort virtuel rundtur i vores rundvisningsvideo.

Syddansk Erhvervsskole
Munkebjergvej 130
5230 Odense M
Odense Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Vil du med på holdet?
Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk, og du er velkommen til at ringe til uddannelseschef Michal Riber 21639057 på for en snak om stillingen og dine muligheder på skolen.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger , så vi har den senest d. 8. juni 2026 kl. 12.00.

Vi gennemfører første samtalerunde d. 12. juni 2026.

En evt. anden samtalerunde vil foregå d. 19. juni 2026.

I forbindelse med 2. samtalerunde vil du skulle fremlægge en case for ansættelsesudvalget, ligesom der evt. vil blive indhentet referencer efter nærmere aftale.

Tiltrædelse: 1. august 2026.

Søg job
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.122|instance-web04